Kom og lær om den nye købekontrakt

13-02-2015 19:09

Dansk Varmblod har i samarbejde med Lett Advokaterne og med opbakning fra Ridehesten udarbejdet en ny købekontrakt til handel med heste, som vil blive præsenteret landet over ved tre seminarer 

Copyright Ridehesten.com

Dansk Varmblods nye købekontrakt til handel med heste præsenteres landet over ved tre seminarer af advokatterne Carsten Lorentzen og Lene Lykke Nielsen fra LETT Advokaterne.

De tre seminarer i Jylland, på Fyn og Sjælland vil guide deltagerne igennem de mange faldgruber, der ligger i hestehandel ift. den EU-købelov, som trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Der bliver bl.a. sat fokus på, hvorvidt en given handel er et handelskøb, et civilt køb eller et forburgerkøb, lige som der blev talt om reklamationsfrist og omvendt bevisbyrde samt muligheden for ansvarsfraskrivelser mv.

Med de rette redskaber, en god portion grundighed og sund fornuft kan man som sælger sikre sig mod mange faldgruber i hestehandlen – og her er Dansk Varmblods købekontrakt et værdifuldt redskab. Den gennemgås grundigt af Lett Advokaterne med omhyggeligt forklaring til hver enkelt punkt, og samtidig får mødedeltagerne mulighed for at stille spørgsmål vedrørende kontrakten.

Hent kontrakten HER.

Seminaret er åbent for alle, og der er FRI ENTRE FOR DV-MEDLEMMER, mens deltagelse for ikke-medlemmer koster 150 kr. Der vil blive serveret gratis kaffe og kage. De tre seminarer finder sted:

  • Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 19.30-21.00 i Mediehuset Wiegaarden, Blåkildevej 15, 9500 Hobro
  • Torsdag den 19. februar 2015 kl. 19.30-21.00 på Middelfart Ridecenter, Røjlevej 30, Middelfart
  • Tirsdag den 24. februar 2015 på Sjælland (tid og sted udmeldes snarest)
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner