Tre hopper til eliteskue fra stationsafprøvning

06-08-2025 12:58

Trine Askjær-Jørgensen

Avl

Ni DV-hopper har de seneste 30 dage været til stationsafprøvning i Frederiksværk, og tre af dem fik en invitation til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue

Copyright Ridehesten.com
Tre dejlige damer fik billet til Krafft Eliteskue. Foto: Vicky Nortvig

Træningsleder Karin Nissen har haft ni hopper til stationsafprøvning i Dansk Varmblod på Frederiksværk Ridecenter de seneste 30 dage. Tirsdag den 5. august var der afsluttende eksamen for de ni hopper.

Det var Vicky Nortvig og Christian Springborg, som havde fornøjelsen af at dømme hopperne. De var fordelt på fem 3-årige og fire ældre hopper, og de bestod alle deres rideprøve på nær en enkelt, som ikke blev afprøvet i dag, men opnåede kåring i hovedstambogen.

Det er udelukkende dressurbetonede hopper, som bliver afprøvet i Frederiksværk, og denne stationsafprøvning var årets sidste.

Tre hopper til eliteskuet
Dommerne var godt tilfredse med kvaliteten af hopperne, og det resulterede også i en invitation til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue til tre hopper.

To 3-årige hopper fik billet til Vilhelmsborg. Det er Dunhammergaards Soul Princess e. Blue Hors Farell/ Rosentanz, der er opdrættet af Charlotte og Thomas Prang Thrande-Olsen og nu ejet af Solgaard I/S ved Anne Raaen Rasmussen. Hun bestod rideprøven med 810 points heraf 8,5 i ridelighed fra både træningsleder og dommere.

Copyright Ridehesten.com
Dunhammergaards Soul Princess med invitation til ELiteskue. Foto: Vicky Nortvig

Der var også invitation til eliteskuet til Shamballa e. Blue Hors St. Schufro/ Sezuan fra Vivi og Christian Vang Lauridsen. Hoppen bestod sin rideprøve med 825 point, heraf to 9-taller for ridelighed, hvilket var dagens højeste pointsum ved rideprøven, men den blev opnået af hele tre hopper.

Copyright Ridehesten.com
Der var invitation til Eliteskue til Shamballa. Foto: Vicky Nortvig

En af dem var den 4-årige Jutlandia V e. Jovian/ Blue Hors Don Schufro fra Iben Leere Kamp, som bl.a. fik et 9-tal i ridelighed og i tilgift en invitation til eliteskuet.

Resultatet kan ses i sin helhed på varmblod.dk.

Katalog.

Copyright Ridehesten.com
Jutlandia V fik invitation til Eliteskue. Foto: Vicky Nortvig

/Varmblod.dk

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen