Kristine Ulsø Olsen
De fleste dressurryttere ved hvem Anne Grethe Törnblad er, eller det burde man i hvert fald. Hun har opnået næsten alt, hvad man kan inden for dressuren sammen med hesten Marzog e. Herzog / Marcio xx. Her under er hun Verdensmester, Europamester, OL sølvvinder, World Cup vinder, samt 10 danske mesterskaber i bagagen.
Igennem årene har der været store oplevelser for Anne Grethe og hendes mand, Leif Törnblad. En af de helt store var i går, hvor Anne Grethe var til start på to heste i Grand Prix klassen ved landsstævnet i Frederiksværk. Det var det dog ikke bare to heste som fik debut, men der i mod hjemmeavlede Donna Rubin og Sweet Simon, som samtidig er helsøskende efter Heslegårds Rubin med hoppen Sascha som mor.
Begge heste og født og opdrættet af Anne Grethe og Leif, mens Anne Grethe har stået for uddannelsen af begge heste op til Grand Prix, som udgør hendes nummer 11 og 12 Grand Prix hest, som hun har udannet. Med henholdsvis 66,433% og 65,700% i debuten, var det stolte og lykkelige opdrættere, ejere og ikke mindst ægtepar, som kunne køre hjem med to nye officielle Grand Prix heste i traileren.
Se her under en video hvor Anne Grethe rider Pas de Deux med Dr Reiner Klimke med Ahlerich fra 1986.