Endnu er succesfuld dag i Belgien for danskerne

03-07-2022 11:17

Christine Krogh Frausing
Skribent

I går var igen en god dag i Belgien, hvor det blev til flere danske placeringer ved Knokke Hippique Summer Circuit 2022, i alt fra unghesteklasser til 145 cm

 

 

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk og Noortje van het Houterhof. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen i går var en god dag i Belgien ved Knokke Hippique Summer Circuit 2022, hvor det blev til danske placeringer i både unghesteklasser, samt helt op til 145 cm klasser.

Linnea Ericsson-Carey lagde ud med at blive placeret som nr. 7 i en unghesteklasse for 6-års heste med Hipster SV e. Corporal VDL/ Cornetto, der gik en fin fejlfri hovedrunde og omspringning. Deres tid i omspringningen var 40,87 sekunder, hvor klassen blev vundet af Kim Emmen fra Holland, der red på hingsten Quo Vadis. Deres tid i omspringningen var 35,17 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Gabrielle Strigel og Diocento. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

Hernæst var det Gabrielle Strigel's tur til at vise sig i placeringsrækken. Hun red en 135 cm klasse med hesten Diocento e. Diarado/ Contender, og efter at have redet fejlfrit i både første og anden fase, med en tid på 33,88 sekunder, kunne de lige præcis nå at blive placeret som nr. 22.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Clara Hallundbæk opnåede i går to placeringer i henholdsvist 145 og 130 cm. Først var det i en 145 cm klasse, hvor hun med Noortje van het Houterhof e. Emerald Van 'T Ruytershof/ Orlando indtog 7. pladsen, efter at have redet en flot fejlfri hovedrunde, men desværre med 4 ærgerlige fejl i omspringningen. Tiden fejlede ellers ikke noget, da hun red i mål i tiden 34,63 sekunder, imens klassen blev vundet af amerikanske Laura Kraut, der havde en tid på 35,24 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk og Quimono de La Roque. Foto: Ridehesten.com/ Maria Schacht

Hernæst var Clara Hallundbæk inde for at ride en 130 cm klasse med vallakken Quimono de La Roque e.  Kannan/ Quick Star. De red en fejlfri hovedrunde og omspringning, i tiden 36,73 sekunder, hvilket rakte til en 5. plads. 

I dag er sidste dag ved stævnet, hvor blandt andet Andreas Schou stiller til start i en 150 cm klasse, og hvor både Linnea Ericsson-Carey og Clara Hallundbæk endnu en gang stiller til start i 145 cm. 

Se start- og resultatlister fra stævnet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner