Nations Cup vender retur til Belgien

16-02-2022 12:58

Christine Krogh Frausing
Skribent

Belgien har i de seneste år haft en pause fra at afholde Nations Cup, men nu kommer Nations Cup atter retur til sommer, og det er Knokke Hippique meget glade for

Copyright Ridehesten.com
Da Nation Cup i 2021 blev afholdt i Uggerhalne, og Danmark vandt. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter flere års pause, skal Belgien endelig igen være værter for et Nation Cup stævne, når der ved Knokke-Heist til sommer afvikles tre ugers internationalt stævne. 

Organisationen Knokke Hippique er rigtig glade for at Nations Cup vender tilbage til Belgien, og fortæller at det har været en mission i flere år. 

– Nations Cup skal for første gang nogensinde afholdes hos Knokke-Heist, og det glæder os meget. Stævnet er det syvende af slagen, og er populært for at give en kæmpe oplevelse. At vi kan tilføje Nations Cup til listen, er vi rigtig glade for, skriver Stephex Events i en pressemeddelelse.

Copyright Ridehesten.com
Da Danmark vandt Nations Cup i Uggerhalne i 2021. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard

Slutter stævnet på højeste niveau

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnet skal foregå d. 22. juni - 10. Juli, og kommer til at rumme en masse forskellige springklasser, blandt andet  CSI3* Top Series, CSI2* Super Cup, CSI1* Prestige League og CSIYH Future Stars (5, 6 og 7-års heste). Hele stævnet kommer til at slutte med spænding og høje spring, når der både skal afvikles Nations Cup og Rolex Grand Prix på de sidste dage. 

Glæder sig til publikum

Arrangørerne fortæller at de er meget optimistiske omkring at kunne invitere gæster til stævnet, og at man altså må forvente et stort publikum, når de slår dørerne op for det internationale stævne. 

Det fulde program vil løbende kunne ses på Stephex Events hjemmeside

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner