Thomas Bach Jensen
Joachim Thomsen og Rune Hansen fik i onsdag en ny hest i stalden. Det drejer sig om den 7-årige sorte hannoveranerhingst Electric DVH 915 e. Epikur/Guttenberg. Det bliver Joachim, som skal stå for uddannelsen af den dejlige hingst, der ejes af Anne Lyngby. - Jeg glæder mig meget til at ride Electric og er utrolig glad for, at Anne Lyngby kontaktede mig og spurgte, om jeg ville ride den smukke hingst. Jeg var for år tilbage ansat hos Anne Lyngby til at ride hendes heste, og vi havde et rigtig godt samarbejde, og jeg er sikker på vi få det igen denne gang med Electric. Fotografiet er venligst udlånt af Joachim Thomsens hjemmeside, hvor man kan se flere billeder af Joachim og hans fremtidige dressurhest.