En spændende UVM-udtagelse i vente

07-06-2019 15:25

Ved denne weekends DM-stævne ved Equitour i Uggerhalne finder årets første UVM-udtagelse sted med start lørdag morgen kl. 9. Kommer du og kigger med?

Copyright Ridehesten.com
Hingsten Florist Enshøj, der sidste år havde succes i championaterne med Anne Marie Hosbond, bliver nu redet af Cathrine Dufour og er på startlisten blandt de 5-årige.

Der er lagt op til to spændende dage med UVM-kandidater lørdag og søndag ved DM-stævnet ved Equitour i Uggerhalne, hvor nogle af verdens bedste danskfødte 5-, 6- og 7-årige dressurheste skal dyste om de danske pladser ved FEI/WBFSH's verdensmesterskab for unge dressurheste den første weekend i august.

Lørdag den 8. juni 2019 kl. 9.00 rider den første ekvipage på banen i 5-års klassen. Herefter forsættes med 7-års hestene og slutteligt med 6-års hestene, der påregnes at være færdige ca.  kl. 14.30.  Lørdag rides det aldersvarende indledende FEI-program. På søndag rides det aldersvarende FEI-finaleprogram, og her starter vi kl. 11.00 med de 5-års, dernæst 6-års og til sidst med 7-års.

Se startlisterne på Online Equipe.

Ridehesten.com og Varmblod.dk vil opdatere fra klasserne weekenden igennem.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen