En ny og travl konkurrencedag i Bishop Burton

09-08-2018 08:46

Ved EM for ponyer i engelske Bishop Burton havde Danmark i går de første dressurryttere på banen. I dag gælder det fra morgenstunden militaryrytterne, derefter de resterende dressurryttere og i eftermiddag springrytterne, som melder klar fra det engelske

Copyright Ridehesten.com
De danske springryttere. Foto: Privat.

Vi har modtaget en melding fra den danske lejr ved EM i Bishop Burton, og det forlyder, at de danske springryttere i går onsdag kom godt  igennem banetræningen. Alle ponyerne var særdeles velspringende, og selv om vandet var lidt spektakulært bygget, volte det ikke de danske ryttere og ponyer besvær. Landstræner Lars Trier Kjøller er efter dagens træning fuld af optimisme på Danmarks vegne.

I dag går springkonkurrencen i gang kl. 15:00 (kl. 14:00 engelsk tid), og Danmark rider for med Anna Sofie Tørnæs som allerførste rytter på banen, så det bliver spændende for alle at se, hvordan hun og hendes træner Thomas Sandgaard har læst banen.

Militaryrytterne lægger for med dressuren her til morgen kl. 9:00 (kl. 8:00 engelsk tid), hvor den danske rytter Anna-Sofie Lyndgaard Zeltner er første rytter på banen.

Anden del af dressurrytterne skal ride i eftermiddag kl. 13:00 (kl. 12:00 engelsk tid), og her er dansk Sophia Winther Andersen den trejde rytter til start, mens Alexander Helgstrand har starttid kl. 15:20 dansk tid.

FEI har lavet en overskuelig oversigt over hele ugens konkurrencer.

Dressur, military og springning live streames alt sammen på denne side, hvor man blot skal vælge disciplin i venstremenuen.

Startlister og resultater fra EM i Bishop Burton.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner