En Grand Prix og en Trophy sejr til Danmark

06-12-2020 21:49

Weekendens Baltic Cup-finaler blev i dag afsluttet med at svenske Malthilda Hansson vandt to Trophy-titler, mens danske Emilia Rebecca Rohde vandt en Grand Prix-klasse og Emma Ponsaing vandt Trophy-titlen for kategori I

Teamet bag Baltic Cup kan ånde lettet op - weekenden er ovre, årets Baltic Cup-finale er færdig og de skal ikke længere spekulere weekendens utallige corona-restriktioner som man kan læse meget mere om HER.

I dag har alle tre pony kategorier redet henholdsvis Sponsor Cup og Grand Prix, hvor weekendens sidste vindere blev fundet og årets Trophy-titler blev uddelt. Udover lilleturs klasserne, blev det i går til dansk sejr i en Grand Prix-klasse samt en dansk Trophy-titl og i dag gentog det billede sig. Ved hver afdeling af Baltic Cup optjener rytterne point til den gennemgående Baltic Cup Trophy som kåres ved finalestævnet.

I Grand Prix for kategori III-ponyer var der spænding til det aller sidste. Syv ryttere havde redet fejlfrit i hovedrunden og mødtes i en spændende omspringning, hvor Emilia Rebecca Rohde med Tovdal's Anais Anais e. Røgild's Artax/Rytterbjergets Imperial (opdr. Stutteri Tovdal) lagde ud som første rytter. Uret stoppede ved 31,05 sekunder og det skulle viste sig at holde til vejs ende, da ingen af de resterende ryttere var ligeså hurtige som Emilia, som derved blev vinder af dagens første Grand Prix-klasse. Nærmeste konkurrent blev Ingrid Christine Laursen med Carabas du Marquais e. Ulk D'ete/Jaseur (opdr. Katia og Jerome Claeys Foulon) som red omspringningen i tiden 32,71 mens svenske Valentina Jarl blev nummer tre med Crosshue Blue Eyes. 

Resultat Equality Line Trophy for kategori III

  1. Mathilda Hansson - 314 points
  2. Ingrid Laursen - 312 points
  3. Emilia Rohde - 283 points
  4. Adam Nyhus - 246 point
  5. Sofie Emilie Moltke - 245 points

16 ryttere mødtes i Grand Prix-klassen for kategori II-ponyer og efter hovedrunden havde otte ryttere redet fejlfrit og derved kvalificeret sig til omspringningen, her i blandt fem danske ryttere. Svenske Malthilda Hansson har haft en meget succesfuld weekend med mange sejre, som i dag blev afsluttet med sejren i Grand Prix-klassen med ponyen Unsphinx D´Hurl ´Vent. Bedste dansker i klassen blev Alberte Filuca Brünning Conradsen med Neilstown Puffin på andenpladsen, mens også danske Silje Frederikke Kristoffersen fulgte på tredjepladsen med Bassy.

 Resultat Equality Line Trophy for kategori II

  1. Mathilda Hansson - 300 points
  2. Julia Sissig - 294 points
  3. Karoline Sloth Kjær - 285 points
  4. Silje Kristoffersen
  5. Olivia Dresler - 269 points 

Hele weekenden har den tyske bane designer Klaus-Wilhelm Holle bygget udfordrende, men gode baner til rytterne. Det gjaldt ligeledes dagen og weekendens sidste klasse, Grand Prix for kategori I-ponyer. Her formåede seks ud af 20 ryttere at ride fejlfri hovedrunde, men blot én rytter red også en fejlfri omspringning, nemlig Olivia Høyer Pedersen med Glencroft Machno e. Machno Carwyn/Robin Hood (opdr. Niall O´Neil). Nummer to i Grand Prix'en og ligeledes vinder af Trophy-titlen blev Emma Ponsaing med Doon Laddie e. Silver Shadow/Island Lad (opdr. John Luskin), mens Silje Frederikke Kristoffersen med Why Not Equus e. Algot (SWB)/Ralmé Z (opdr. Bergholm Invest AB) blev nummer tre i klassen.

 Resultat Equality Line Trophy for kategori I

  1. Emma Ponsaing - 276 points 
  2. Filippa Lagergren - 266 points
  3. Clara Savas - 258 points 
  4. Sofia Everz - 239 points
  5. Laura Sargent - 220 points 
Copyright Ridehesten.com
Svenske Malthilda Hansson vandt Trophy-titlen for både kategori III og kategori II-ponyer. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det har været en meget succesfuld weekend for de danske ryttere, men specielt svenske Malthilda Hansson har næsten været uovervindelig i denne weekend. Den 11-årige rytter har vundet hele seks klasser og sluttede weekenden af med at vinde Trophy-titlen for både kategori III og II-ponyer, hvor der med hver titel fulgte en Prestige sadle med. 

Se alle start - og resultatlister HER.

Ridehestens fotograf har været til stede både lørdag og søndag. Se billederne på Ridehesten.com mandag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner