Topklasse ridning – i fem dage
Fra den 2. august til og med den 6. august 2017 slår Riders Cup dørene op for fem dage med ridning på højeste niveau. Både nationale- og internationale ryttere vil ride på banen, når der bydes velkommen til stævnet med klasser i CSI**, CSI* og CSIHY*, som er youngster-klasser for heste på fem, seks og syv år.
Aktiviteter for alle aldre
Riders Cup har sørget for aktiviteter til alle aldre. For børnene vil der både være indendørs hoppeborg, mulighed for at tegne og farvelægge prints, og konkurrere på en opsat springbane, hvor det gælder om at nå banen rundt på tid, mens man er iført en oppustelig hest/rytter dragt.
Vigtigst af alt kan alle børn male eller tegne en oplevelse fra deres besøg på Riders Cup på en plexiglasplade. Hver dag kåres der her en ny vinder, som modtager en præmie. Plexiglaspladen er opsat i teltets børneområde.
- Det er vigtigt for os, at alle får en dejlig oplevelse, når man besøger vores stævner. Vi gør meget ud af, at der er aktiviteter for alle aldre, for på den måde at ramme vores publikum. Der er altså både noget for børn, unge og voksne, fortæller stævnearrangør Glen Nielsen fra Riders Cup.
I teltet er der i år indrettet en ny café og brasseri. I caféen serveres alt fra pomfritter, sandwich, is og lune retter, som kan nydes på farten og tage den lille sult.
I Brasseri Ric. kan den flotte udsigt til springbanen nydes igennem panorama vinduer. Her serveres morgenbuffet, frokost og middag med fokus på lækre anretninger og gode råvarer.
Stævnets Vin & Bobbel bar er åben under hele stævnet, hvor der serveres udsøgte vine og bobler med lækre snacks.
- Vi har forsøgt at skabe en stemning og nogle omgivelser, som gør hele oplevelsen på Riders Cup ekstraordinær. Stævnet er ikke kun for ryttere og heste-folk, men også for familier, som ønsker at lave lidt anderledes aktiviteter end man normalvis gør over sommeren. Vi glæder os i hvert fald til at se et broget publikum, slutter Glen.
Livestreaming alle dage
For første gang i år, vil Zibrasport stå for live-streamingen af det internationale stævne. Live-streamingen vil finde sted under hele stævnet, og der vil altså derfor være rig mulighed for at se de dygtige ryttere konkurrere, selvom man ikke kan deltage under stævnet.
Læs mere HER
/Pressemeddelelse
Det er med stor beklagelse, at teamet bag Riders Cup må aflyse det planlagte distrikts- og landsstævne i denne uge. Det er sket efter en dialog med Næstved Politi og deres juridiske rådgiver
Weekendens Baltic Cup-finaler blev i dag afsluttet med at svenske Malthilda Hansson vandt to Trophy-titler, mens danske Emilia Rebecca Rohde vandt en Grand Prix-klasse og Emma Ponsaing vandt Trophy-titlen for kategori I
I denne weekend bliver årets Baltic Cup finale afholdt hos Riders Cup og trods strenge restriktioner, hvor alle er blevet testet for COVID-19 og flere besøg af politiet, så glæder teamet bag Baltic Cup sig over, at det lykkedes at afholde et godt stævne
Landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Anne-Mette Binder har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for senior- og U25-ryttere i 2021
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Dressurrytter Annabelle Rehn, der som 14-årig vandt bronze ved DM for juniorer, har det meste af sit liv boet i Asien. Hun var i 2020 på et syv måneders træningsophold i Danmark og kunne på grund af COVID19 ikke se sine forældre
I eftermiddag har Vestmotorvejen ved Køge været lukket efter et uheld med hestetrailer, hvor de firbenede passagere slap fri på motorvejen
Den meget succesfulde danske springhest, Unicorn's Royalisto, som Bjarne Mark Jensen har fejret store triumfer med bl.a. i kostumespringningen i Dansk Varmblods Gallashow i Herning, er blevet aflivet i en alder af knap 20 år
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Hos Stald Heiline i Odder, hvor bl.a. den internationale dressurhest Heiline’s Danciera er kommet til verden, ser avlerparret Line Jensen og Heine Bonde Mikkelsen frem til at kunne byde velkommen til fem føl
Hos Eva Götzsche og Mogens Pedesen, der driver stutteriet Straight Horse i Allerød, har det været et spændende og frugtbart reproduktionsår, selv om de kun venter fire føl i år. De har nemlig sat lidt i banken – eller rettere lagt nogle befrugtede æg i fryseren
Den internationale springrytter Tina Lund fylder 40 år i dag. Hun er flere gange danmarksmester og har opnået topplaceringer ved internationale stævner
Zhaplin Langholt, der med Andreas Helgstrand i sadlen vandt UVM-bronze som 6-års, er efter en langvarig skade tilbage i fuld træning med sin ejer Charlotte Jorst, USA