Emil Hallundbæk snupper tredjepladsen i GP

16-10-2017 08:58

Det blev til endnu en tredjeplads til Emil Hallundbæk ved det internationale stævne Sentower Park, Opglabbeek i Belgien

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk og Uno's Safier

Emil Hallundbæk, der denne uge rider i Sentower Park, Opglabbeek i Belgien, tog fredag en tredjeplads i CSI2* 135 med hoppen Dyrusa H e. Zirocco Blue VDL/Corland.

Søndag sluttede Emil Hallundbæk stævnet af med endnu en flot tredjeplads. Denne gang med hingsten Uno's Safier e. Numero Uno/Amor i stævnets sidste klasse CSI2* Grand Prix 145 cm. Blandt 73 startende ekvipager red Emil og Uno's Safier to fejlfrie runder, og lige i hælene på konkurrenterne red ekvipagen ind i tiden 38,41 sekunder.

Se alle resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner