Annette Boe Østergaard
Mange har ofte forbundet landsstævnet i Kolding med regnvejr og mudder. Dette var dog ikke tilfældet i år, hvor solen skinnede over stævnepladsen på stævnets første dag. Rideklubben er i år vært for de danske mesterskaber i dressur for handicapryttere, hvor finalerne rides søndag. Lørdag eftermiddag afvikles anden afdeling af Krone Byg Spring Cup, hvor mange af landets bedste springryttere deltager. De unge springheste er ligeledes i aktion i Kolding, hvor der rides iagtagelsesklasser for 5, 6 og 7-års hestene til VM i Zangersheide. Ridehesten var i dag, fredag, i Kolding og har fotograferet hele dagen på både spring- og dressurbanen. Billederne kan ses her på siden på mandag.