Thomas Bach Jensen
Den danske ungrytter Daniel Bachmann Andersen, der er i lære hos Rudolf Zeilinger i Tyskland, har adskillige heste med til start ved Sunshine Tour i Spanien, heriblandt Dansk Varmblodshingsten Cape Town S. Idag opnåede Daniel to høje placeringer i Young Rider klassen som nr. 2 med DV-hesten Carneval S (e. Candillo, opdr. Flemming Schultz) og nr. 5 med Fleur Rouge (Hann. e. Werther). Lone Jørgensen opnåede idag en fjerdeplads i Intermédiaire I med sin 7-årige würtemberger FBW De Vito e. De Niro. Lone har ikke meldt Donna Asana til start i Spanien, men der er andre danske heste til start i Grand Prix. Idag blev italienske Valentina Truppa nr. 3 i Grand Prix med DV-hesten Chablis (e. Castro, opdr. Morten Thomsen) og Schockemöhle-rytteren Stefanie Kerner blev nr. 7 med DV-hesten Monet fra familien Bechtolsheimer (e. Michellino, opdr. Lars Andersen). I samme Grand Prix blev ungrytteren Daniel Bachmann Andersen nr. 12 med den tyske hest Priboy e. Pit I. Det er spændende for dansk dressur at følge det unge talent udvikle sig, da det kun er få år siden, at Daniel red ponyer.