NM millitary: Flarup holder føring

07-09-2024 21:03

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Efter dag to i terrænet går de danske hold videre i sølv- og bronzeposition. Individuelt smager det også af metal i både pony-, junior/ungrytter- og seniormesterskabet.

Copyright Ridehesten.com
De nordiske flag ved terrænbanen. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I de smukke omgivelser ved Lundegaarden i Høsterkøb blev dagens terrænridning afholdt, organiseret af Sportsrideklubben. Den tyske banebygger Bernd Backhaus havde designet en udfordrende bane, som især gav seniorrytterne store udfordringer.

I seniorklassen red Peter T. Flarup en super runde og fastholdt derfor individuel guld med hjemmeavlede H.Carald Z e. Herald/ Solos Landtinus (opdr. Peter Flarup). Peter går videre med en samlet score på 28,5 efter en fejlfri runde i terrænet.
I junior/ungrytterklassen er Mette-Marie Broby Petersen på foreløbig individuel bronze med Pitagoras e. Carlo Grande/ Alfaro (opdr. Krzysztof Kuspiel). Hun har en samlet score på 32 og red fejlfrit i terrænet.

Det danske ponyhold på ligger til sølv med en samlet score på 110,3, kun 5,2 strafpoint fra guldet, som lige nu tilhører Sverige. Derudover ligger to af holdets ryttere til sølv og bronze. 
Thilde Holm Nielsen og Karlshøjgaards Monique e. Tai Tanico/Antario N (opdr. Klaus Graversen) leverede en fejlfri runde i terrænet med en samlet score på 35,2 og ligger til individuel bronze inden ridebanespring. Rebecca Holm Nielsen og AC-Star Quickie Af Engvang e. Skatholm Thunder Ball/ Skousboe Morning Rock (opdr. AC Schou-Lund) opnåede også en fejlfri runde i terrænet og har en samlet score på 41,5. Clara Hørby-Schow og Hesteklewa Be My Best Smokey e. Hohnhorst Jordan/ Hesteklewa Wild Donovan (opdr. Familien Kaas & Hemmingsen) med en samlet score på 33,6 med endnu en fejlfri runde i terrænet. De ligger til individuel sølv, efter turen i dag. 
Maja Venø og Rolsteds Viola e. Ce Roberto/ Julio Mariner XX (opdr. Emil Rolsted) fik desværre to refuseringer i terrænet og endte med en score på 90.9. Deres score blev ikke regnet med i det samlede resultat, som holdet tager med til i morgen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske Junior/Young Rider-hold ligger foreløbigt til bronze, kun 0,6 strafpoint efter Norge. Holdet har en samlet score på 141,7.
Annika Andersen og  Apollo Creed e. Bogegardens Apollo/ Solos Landtinus (opdr. Pia Gørtz Augustinu) fik 0,4 strafpoint for tid i terrænet og har en samlet score på 35,7. Luna Richter og Tara AH e. Otangelo/ Lordanos (opdr. Anja Haßmann) og leverede en fejlfri runde med en samlet score på 36,1.
Dicte Gjetting og Genetic Twist Magiq (opdr. Rebecca Giegold & Niclas Magnusson), oplevede udfordringer med en refusering i terrænet, hvilket resulterede i 28,8 strafpoint og en samlet score på 69,9. Mia Rejnholdt Carøe og Holys Bally blev desværre elimineret i terrænet.

Efter dagens konkurrence ligger det danske seniorhold til sølv med en samlet score på 167,2, efter Norge der lige nu ligger til guld.
Ulrik G. Jensen og Poesin e. Carson Ask/ Solos Landtinus (opdr. Kurt Pedersen, Brabrand) har en samlet score på 61,7, inklusive 20,8 strafpoint for tid i terrænet. Marie Juul og Candida e. Cantolar/ Espri (opdr. Aksel Rasmussen) har en samlet score på 67,3, med en refusering (20 strafpoint) og 11,6 strafpoint for tid. Bianca Walton leverede en solid præstation på Midt-West Faveur e. Charmeur/ I.P.S. Gribaldi (opdr. Poul Erik Nielsen, Spjald) med en samlet score på 38,2 og 5,6 strafpoint for tid i terrænet.
Filippa Wagtmann og Follow Me Palija AA e. Nathan de La Tour HN/ Jalienny (opdr. Pauline Chevalier & Romain Chevalier) opnåede en refusering og 11,6 strafpoint for tid i terrænet og endte med en score på 73,5. Da dette ikke tæller med i den samlede score, påvirker det ikke holdets placering.

I morgen står det på ridebanespring, som afholdes i Bernstorffsparken.

Følg med i stævnets resultater her

Ridehestens fotograf har taget billeder hele dagen, og vil også tage billeder af ridebanespring i morgen. Billederne vil være online hurtigst muligt

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner