Unge til Nations Cup i Drammen

07-05-2025 06:02

Annika Knudsen Lorentsen

På fredag skal de unge danske springryttere ride Nations Cup-stævne i Drammen, hvor både ung-, junior-, children- og ponyrytterne skal i aktion

Copyright Ridehesten.com
Den nykårede danmarksmester for junior er en af de ryttere, der skal ride i Drammen fra Danmark. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Drammen i Norge har i årevis dannet rammen om årlige internationale springstævner, hvor der ofte ofte har været Nations Cup på programmet både for unge springryttere og for senior. 

I denne uge er de igen klar med stævne i Drammen, hvor der inviteres indenfor til Nations Cup-stævne for ung-, junior-, children- og ponyryttere. Ifølge Dansk Ride Forbund er der udtaget danske landshold for både ungryttere, juniorryttere, childrenryttere og ponyryttere, og Danmark er derfor klar til at forsvare de rød-hvide farver i alle aldersgrupper senere i denne uge. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nations Cup-klasserne afholdes fredag, mens der allerede fra onsdag afholdes en række andre internationale klasser. Stævnet fortsætter til og med søndag, som er dagen for de individuelle Grand Prix-klasser. 

Se programmet for Nations Cup-stævnet HER, hvor I også kan finde en deltagerliste. 

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen