Ejerskifte i Horse-Wear

13-02-2008 14:06

Maja Golles

Karina Gram Jacobsen overlader efter næsten ti år med Horse-Wear Rideudstyr tøjlerne til Julie Dyrgaard, der har fungeret som medarbejder næsten lige siden, butikken så dagens lys. Butikken besøger bl.a. første afdeling af Ecco Cup i slutningen af måneden.

Den nye ejer af Horse-Wear Rideudstyr, Julie Dyrgaard, har flere nye ideer på tegnbrættet: - Jeg vil starte en netbutik med rideudstyr, og så vil jeg også tage butikken med ud til stævner, fortæller hun. - Der er allerede nye mærker i butikken og sjove påfund er på vej, men dem vil jeg ikke afsløre nu, lyder det hemmelighedsfuldt fra den nye ejer i Sønderborg. Blandt de stævner, Horse-Wear Rideudstyr, har planlagt at besøge er SUNDEVED DRESSURFESTIVAL 29. februar - 2. marts, der indeholder 1. afd. af ECCO cup: ECCO Junior og Young Rider Cup.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner