Bland-selv-shampoo kæmpe hit på Store Hestedag

03-09-2017 09:36

Camilla Tiefensee Schrøder

En velbesøgt Store Hestedag giver god omsætning i de mange stande. En af dem er Nathalie Horsecare, som har udvidet deres sortiment efter deres succes ved hingstekåringen i Herning

Copyright Ridehesten.com
Nathalie Horse Cares bland selv-shampoo på Store Hestedag. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En liflig duft af blomster og friske bær fylder næseborene, når man træder ind i hallen, hvor Nathalie Horsecare har deres stand på Store Hestedag. Der er helt fyldt med mennesker, som er i gang med at designe deres egen shampoo ud fra eget valg af duft og farve.
Nathalie Horse Care har gentaget succesen fra hingstekåringen i Herning og igen lavet en stand med bland selv-shampoo. Som noget nyt har de udvidet sortimentet, så man både kan lave heste- og hundeshampoo, og begge produkter går som varmt brød.

– Vi har en base med hjemmefra, som er tilpasset hestene eller hundenes pH-værdi, man kan få ekstra balsam eller nøddeolie, som giver shine, og så kan man vælge imellem fire farver og syv dufte, fortæller Helle Kristiansen, som er stifter af Nathalie Horsecare.

– Især den med cranberry er populær, men vi har også en rigtig lækker ny duft i år med grapefrugt og te, fortæller Helle, som selv har udvalgt duftene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I princippet kan man også bruge shampooen selv, siger hun. Den har blot en lavere pH-værdi end en almindelig menneskeshampoo. Helle Kristiansen anbefaler dog ikke, at man går den anden vej rundt og bruger menneskeshampoo på heste og hunde.

Efter succesen med både at tilbyde shampoo til hunde og heste på store hestedag regner Nathalie Horsecare også med at tilbyde begge varianter til næste års hingstekåring.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner