Thilde Alsing
Det kan nærmest ikke undgås, at heste indtager ormelarver, når de græsser. Det er sådan, at hestene efterfølgende får orm i deres tarmsystem, da larverne udvikler sig til orm i hestens mave og lægger æg. Heste, der har orm, vil samtidig kunne give dette videre til andre heste, da æggene kommer ud med hestens gødning, hvorefter de kan spredes i græsset på folden.
Derfor vil alle heste i et vist omfang have indvoldsorme. Nogle af de mest almindeligt forekommende parasittyper er blodorm, bændelorm og cyathostomer. Derudover findes der også haleorm, som kan give kløende hale.
De forskellige parasittyper kan medføre vægttab, dårlig trivsel, forandringer i pelsen, kolik og diarré hos hesten, dog er blodorm den farligste ormetype, da den kan vandre ind i blodkredsløbet.
Kan ormekontrollen forbedres?
Ifølge American Association of Equine Practitioners (AAEP) har en effektiv behandling og retningslinjer for behandling af orme i løbet af de seneste 10 år bidraget til en betydelig ændring i parasitkontrollen hos heste. Derfor er det forsat vigtigt at forholde sig behandlingen og opdatere retningslinjerne for det, skriver AAEP.
AAEP fremhæver i de nye anbefalinger, at det er vigtigt at udføre årlige tests af hestens gødning for at sikre, at de ormemidler der anvendes i stalden, er effektive. De anbefaler samtidig, at man bruger gødningsprøverne til at opdele heste i lav-, mellem- og højudskillere for at reducere forurening af græsningsarealer, da på den måde kan være med til at begrænse overførslen af orm. Det anbefales, at der bliver taget gødningsprøver en eller to gange om året.
Det er dog vigtigt at bemærke, at ingen ormekure kan eliminere alle parasitstadier fra hesten. Af samme årsag er den årlige eller halvårlig kontrol vigtig, da ormelaver eller æg potentielt kan forblive i hestens tarmsystem på trods af behandling med ormekure.
Det kan gødningsprøven fortælle
Derudover fremhæver AAEP også, at en gødningsprøve ikke kan afsløre noget om eventuelle sygdomme hos hesten, da der ikke er sammenhæng mellem gødningsprøven og sygdomsfremkaldende parasitstadier. Det skyldes, at antallet af parasitæg i gødningen ikke nødvendigvis afspejler mængden af sygdomsfremkaldende parasitstadier i hestens mave. Hesten kan altså godt få en alvorlig sygdom, selvom parasitten ikke udskiller mange æg, og omvendt kan nogle parasitter udskille mange æg uden, at det har alvorlig betydning.
Gødningsprøver er ofte den mest effektive vej til at behandle indvoldsorm, da det giver et billede af de parasitforekomstens hos de forskellige heste i stalden. Ifølge Agria bør hesten behandles med en ormekur, hvis prøven viser mere end 200-500 EPG (æg pr. gram).
Det kan være en god ide at holde ekstra godt øje med føl og ungheste, da de angribes hyppigere af orm end voksne heste. Det er dog vigtigt, at man ikke overdriver brugen af ormemidler, da det kan gøre indvoldsormene resistente overfor behandlingen, skriver Agria.
