Easy Game lever ikke mere

11-07-2023 16:32

Gribaldi-sønnen Easy Game, som er far til flere af verdens bedste dressurheste, døde i går i en alder af 20 år

Copyright Ridehesten.com
Easy Game. Foto: Uytert.nl
Nyheden fortsætter efter annoncen

Trakhenerhingsten Easy Game er hollandskavlet og efter den navnkundige elitehingst og internationale Grand Prix-hingst Gribaldi og den kendte, danskavlede Evita e. Schwadroneur/ Cannon Row xx, som blev en af sin tids dyreste auktionsheste ved det tyske trakehnerforbunds auktion i Neumünster.

Fra avlerne Jikkie og Flip Willemsen flyttede Easy Game til en anden hollandsk adresse hos hingsteholder Joop van Uytert, hvor også faderen Gribaldi var stationeret. Han startede dog sin avlskarriere på Gestüt Tasdorf i Tyskland.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er blevet til adskillige verdenskendte afkom som bl.a. de senere års mest eftertragtede trakehneravlshingst, Millennium, der selv er far til omkring 100 kårede hingste. Endvidere er Easy Game til verdens førende dressurhest, Jessica von Bredow-Werndls partner TSF Dalera BB, ligesom han er far til hollandske Dinja van Lieres Hermès, der vandt VM-bronze i Herning.

Easy Game har givet mange meget ridelige afkom med særdeles god galopbevægelse og talent for Grand Prix-øvelserne, skriver det tyske trakehnerforbund, som gjorde ham til Årets Trakehnerhingst 2022.

Facebookopslag om Easy Games død. Læs nyheden hos van Uytert.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen