DV og Equsana fortsætter dansen

10-07-2014 08:34
Avl

Som flerårig hovedsponsor hos Dansk Varmblod har Danmarks største hestefoder producent, Equsana, besluttet at forlænge hovedsponsoraftalen frem til 2017

Copyright Ridehesten.com

- Et godt samarbejde er et af nøgleordene bag årsagen til forlængelse af aftalen med Dansk Varmblod, begrunder markedschef for Equsana, Jacob Helt Jessen.

- Da Equsana blev introduceret til Hest & Rytter messen i 2012, skete det samtidig med, at vi lancerede det nye hovedsponsorat med forbundet Dansk Varmblod. Sponsoratet har de seneste 3 år givet markant synlighed, særligt til Hingstekåringen i Herning, men også på landsplan via Equsana Eliteskue. Equsana har meget hurtigt gået fra at være det nye hestefoderbrand til et af branchens absolut største spillere, fortsætter Jacob Helt Jessen.

Den nye aftale udvides til også at omfatte alle regionerne. En del af sponsoratet er øremærket til regionernes hoppe- og følskuer. Udover et tilskud til hver region, indføres desuden en særlig ærespræmie til de bedste føl på følskuerne.

Via Dansk Varmblod kommer Equsana bredt ud til de mange seriøse avlere, men netop samarbejdet og den løbende dialog, gør aftalen værdifuld”, fortsætter Jacob Helt Jessen. Dialogen sikrer, at Equsana kan justere, udvikle og tilpasse aktiviteterne, efterhånden som både forbundet og Equsana udvikler deres forretninger. Et godt eksempel på dette, var vores fælles stand til EM i 2013, hvor vi med en stor samlet indsats kunne løfte i flok og dermed også få en langt bedre markedsføring og stand, end hvis Equsana og Dansk Varmblod havde stillet med op med hver sin stand. Dansk Varmblod aftalen er et godt eksempel på, at sponsorater er et samarbejde, som kræver en stor indsats fra begge parter, for at kunne give et afkast.

Også hos Dansk Varmblod er man glade for forlængelsen, som betyder, at man kan fortsætte det gode samarbejde, og også udvikle dette til at omfatte nye aktiviteter. I september samles parterne således også til Store Hestedag i Roskilde, for dermed at prøve at udvikle vores samarbejde yderligere og lancere nye samlede aktiviteter, som er direkte målrettet hobbysegmentet. 

”At Equsana forlænger hovedsponsoratet i de kommende 3 år, betyder at Dansk Varmblod er sikret en visionær hovedsponsor, som også stræber efter udvikling og innovation, hvilket er værdier som går godt i spænd med forbundets egne”, uddyber Sekretariatschef Casper Cassøe. ”Det er af stor betydning med loyale sponsorer, der bakker op omkring forbundet og vores aktiviteter, særligt i de senere år, hvor bedækningstallet er faldet drastisk, giver det ro i maven, at vi fortsat kan samarbejde med gode, solide sponsorer fremadrettet.”

Begge parter glæder sig til at kunne fortsætte det gode samarbejde, og med yderligere 3 år sammen, tør de godt love endnu flere nye fælles aktiviteter i fremtiden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner