DV-hesten Cosmona vandt Grand Prix i Canada (video)

04-07-2022 13:02

Annika Knudsen Lorentsen

Ved stævnet i Calgary, Canada i går, vandt Dansk Varmblodshoppen Cosmona den 5-stjernede internationale Pan American Cup Grand Prix-klasse med sin amerikanske rytter Giavanna Rinaldi

Copyright Ridehesten.com
Giavanna Rinaldi med Cosmona. Foto: Spruce Meadows Media/Mike Sturk
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går havde Dansk Varmblodshoppen Cosmona e. Cosmeo/ Bøgegårdens Apollo (Peder Frederiksen) succes ved det 5-stjernede internationale stævne ved Spruce Meadows, Calgary, Canada. Her sikrede hun sammen med sin unge amerikanske rytter, Giavanna Rinaldi, sejren i den 160 cm-høje Pan American Cup-klasse, hvor topryttere som Kent Farrington og Tiffany Foster ligeledes var til start. 

Ekvipagen var fejlfrie i både hovedrunde og omspringning, og med den hurtigste fejlfrie runde i omspringningen, var sejren en realitet. I videoen nederst kan I se ekvipagens omspringningsridt. 

Den danske hoppe er født i 2011 og avlet af Peder Frederiksen, og som ung deltog hun blandt andet ved UVM for 7-års med Lars Trier Kjøller i sadlen. Moderen er Apona, som blandt andet er mor til Dinapo, der ligeledes deltog ved UVM for 7-års heste med Lars Trier Kjøller i sadlen sidste år. Hoppen er også mor til Apoclaire, som med Christian Tang Nielsen deltog i Unghestechampionatet i Herning tidligere i år. Flere af de andre afkom efter denne hoppe har ligeledes succes i sporten, så det er altså en rigtig præstationsstærk hoppestamme, som står bag Grand Prix-vinderen Cosmona. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Cosmona har i en alder af bare 11 år gået mange internationale Grand Prix klasser. Partnerskabet med amerikanske Giavanna er forholdsvist nyt, for sidste år var det sydafrikanske Johan Kachelhoffer der red hoppen, mens amerikanske Andrew Kocher ligeledes har redet hoppen i internationale Grand Prix-klasser.

Resultat fra Pan American Cup Grand Prix.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner