DV-søskende under USA's Babington

19-02-2023 12:02

Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Varmblodshoppen Cosmona, der flere gange har gjort sig bemærket i international topsport med amerikanske Giavanna Rinaldi i sadlen, ses nu under amerikanske Gwyneth Babington, og det samme gør hendes halbror Dinapo

Copyright Ridehesten.com
Gwyneth Babington og Cosmona. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 12-årige Dansk Varmblodshoppe Cosmona e. Cosmeo/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Peder Frederiksen) har indtil videre haft en særdeles succesfuld karriere i international topsport under blandt andre Giavanna Rinaldi, som blandt andet har redet hoppen til sejr i 160 cm. 

Nu er hoppen spottet under en anden amerikansk rytter, som også har haft succes med den danskavlede hest. Det drejer sig om 20-årige Gwyneth Babington, som har haft hoppen til start ved Wellington Equestrian Festival i januar og her i starten af februar, og sammen har ekvipagen blandt andet opnået en flot tredjeplads i en 4-stjernet 145 cm-klasse, ligesom de har været til start i en 150 cm-klasse. 

Cosmona er blandt de mest succesfulde Dansk Varmblods springheste i verden netop nu, og hun har vundet hele 174.791 euro i  præmiepenge i karrieren, hvoraf de 142.923 euro er vundet det seneste år. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Trier Kjøller med Dinapo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gwyneth Babington rider ikke kun den danskavelde Cosmona, men også hoppens halbror Dinapo e. E Bøgegårdens Dicapo/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Peder Frederiksen). Med Dinapo har den amerikanske rytter ligeledes haft succes, og de har opnået placeringer i 130-140 cm-klasser sammen. 

Både Cosmona og Dinapo er oprindeligt uddannet i Danmark af Lars Trier Kjøller, og sidstnævnte gik så sent som i efteråret under den danske rytter og tidligere ungdomslandstræner, og de har haft succes i 135-145 cm-klasser. Lars Trier Kjøller, der fortsat ejer Dinapo, har blandt andet deltaget ved UVM med både Cosmona og Dinapo.

Se video af Gwyneth og Cosmona nedenfor.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner