DV-hest vinder på Oldencraig i England

24-12-2008 15:38
Fivestar London vandt fornyligt Oldencraig's novice freestyle med 80,27% med sin rytter Mark Ruddock. Den 5-årige sorte hingst er opdrættet af den danske landsholdsrytter Lars Petersen.

Da Mette og Lars Petersen flyttede til USA, efterlod de deres gode hollandske hoppe Odessa hos en dansk avlerfamilie. Det blev til tre hingsteføl opdrættet af af Five Star Farm og heriblandt det sorte hingsteføl fra 2003, Five Star Farm's London efter Latimer / Consul. London forblev i Mette Petersens eje og opvoksede på Stutteri Nexen i Danmark, hvorfra hingsten blev solgt til Kelly Drew i England. Nu lyder den sorte hingst navnet Fivestar London og på sin ny bopæl (nær storbyen London!) rides den af dressurrytter og -dommer, Mark Ruddock. Fivestar London er ét blandt utallige danskavlede varmblodsheste med sportlig succes i England.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner