Tre vindere af Horseworld Cup fundet i Vejle

07-03-2022 11:45

Annika Knudsen Lorentsen

I går blev det afgjort hvilke tre ekvipager der kan kalde sig vinder af Horseworld Cup i forbindelse med landsstævnet, som blev afholdt hos Vejle Rideklub henover weekenden

Copyright Ridehesten.com
Silje Bjørk Gram med Thers Royal Rooster (BNK). Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går sluttede landsstævnet i ponydressur i Vejle med finale- og kür-ridt i Horseworld Cup, og herefter kunne der kåres tre vindere i de tre forskellige ponykategorier. 

Amaia bedst for kategori 3
Der var i alt 7 ekvipager tilmeldt kategori 3-ponyernes Horseworld Cup, som blev afviklet i en LA4-finale. Her blev det Amaia Hartvig Bruun Severinsen med Meraviglioso Stallone V. e. Harvest Universal Soldier (OS)/ Trefaes Serog (opdr. Vicky Mathiesen), der tog den samlede sejr efter et finaleridt der blev belønnet med 70,704 procent. 

På andenpladsen blev det Leah Kjartan Ssøstrøm med Parcybedw The Distroyer e. Parvadean Double-U-Jay, mens Lærke Mercedes Melin med Sejlstrups La Petite Belle e. Septrups Casanova/ Bubbly Noggin (opdr. Tami Lynge Hansen). 

– Det har været en fuldstændig fantastisk weekend, fortæller Amaia i et opslag på sin Instagram, hvor hun deler et billede af sine præmier. 

Kategori 2-ponyernes cup blev vundet af Silje
Hos kategori 2-ponyerne blev det Silje Bjørk Gram med Thers Royal Rooster (BNK) e. Brynithon Teifon/ Thorneyside The Terminator der tog sejren i Horseworld Cup. 

På andenpladsen blev det Sofia Rosenkilde med Timms My Fritz e. Grenzhoehes My Fireball/ Orchard d'Avranches (opdr. Jens-Peter Timm), mens tredjepladsen blev Marlin Bjørklund Wolff med Kavsgaards Dundee e. FS Don't Worry/ Nantano (opdr. Dorte Svejstrup). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg er simpelthen så stolt af de pony, han har udviklet sig så meget de sidste 3 år, udtaler Silje i et opslag på sin Instagram. 

Copyright Ridehesten.com
Cornelia Munch Sinding med Terbofens Charico. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Cornelia tog både første- og andenpladsen hos kategori 1
Der var 29 ekvipager til start i kategori 1-ponyernes og her blev det Cornelia Munch Sinding som tog både første- og andenpladsen. 

Sejren tog hun i sadlen på Terbofens Charico e. Charivari, mens det var i sadlen på AJ Don't You Forget About Me e. FS Don't Worry/ FS Golden Highlight (opdr. Maria Astrup Jensen) hun endte som nr. 2. 

Emil Pedersen tog den samlede tredjeplads i sadlen på Lynet e. Golden Empire/ Marchi (opdr. Mitzi Mortensen). 

– Ugen op til stævnet i Vejle lå jeg desværre syg. Red første træning på begge til banetræningen, torsdag, og er derfor super tilfreds med begge ponyer præstationer hele weekend. 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner