Britt Carlsen
I lørdagens første afdeling af Dansk Hesteforsikrings Youngster Cup for 5-års heste var der flere ryttere, som red meget nervøst på den vanskelige bane. Der var også en UVM udtagelse til Zangersheide på spil.
Fire ryttere var fejlfrie i går, og de samme fire ryttere formåede at gentage dette i dagens finale, og det resulterede i en omspringning, hvor samtlige ryttere red med stor risiko.
Det blev Jesper Meyenburg og Justin Beaber EM e. Bøgegårdens Graf's Stakkato som trak sig sejrrigt ud af den topkamp med Sabine Korfitz Christensen og Capona e. Cantoblanco lige efter. Thomas Pihl Jensen og Medina e. Bonaparte Z fik et nedsalg i omspringningne og kom dermed ind på tredjepladsen foran Rikke Andersen/Carrido e. Carrico og med Christian Jansen/My Way på femtepladsen.
I skrivende stud mødes Lars Nørgaard Pedersen, Kristian Skovridder samt Annette Winther og Henning Urup fra Dansk Varmblod for endeligt at afgøre, hvilke fire ryttere og heste der har indløst billet til Zangersheide.
Se resultaterne her.
5-årige heste til Zangersheide:
Hip Hop Ask/Søren Møller Nielsen
Carrido/rikke Andersen
Justin Beaber EM/Jesper Meyenburg
Capona/Sabine Korfitz Christensen
1. reserve Syvhøjegårds Hurrycane Dice/Rikke Rohde Nielsen
2. reserve Medina/Thomas Pihl Jensen