DV-hest til en af verdens bedste

09-04-2019 16:59

Den 10-årige DV-hoppe Holsteins Matina er kommet under nogle særdeles kyndige hænder. Niels Bruynseels er den nye rytter på den prægtige hoppe, og håbet er at de to kan nå nye højder sammen

Copyright Ridehesten.com
Holsteins Matina er faldet godt til hos Niels Bruynseels, som hun her ses sammen med.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Familien Holstein er både avler og ejer af Matina e. Party Dance/Charmeur, og René Holstein udtaler:

Nyheden fortsætter efter annoncen

"Jeg er virkelig glad og benovet over at have fået en rytter som Niels Bruynseels til at ride min hest, da jeg har haft rigtig mange henvendelser vedrørende Matina fra andre store navne. Jeg er særdeles stolt af at have avlet en hest af denne kaliber. Jeg ser rigtig meget frem til at se Matina under Niels Bruynseels."


At Holsteins Matina leverer resultater i den grad, som hun har gjort indtil nu, er ikke helt tilfældigt. Hun kommer ud af familien Holsteins stamme, som har leveret flere fantastiske heste. Her er Monique en af de heste, der i mange år var helt i front. Men Matinas mor Mont Clarissa har med flere afkom vist, at hun avler i topklasse. Bl.a. er Strandgaardens Mercedes e. Robin Z I ud af samme hoppe, for ikke at nævne Mont Bellini e. Balou, der under dette års Hingstekåring i Herning både blev kåret som præmiehingst. 

"Matina er en hest, som bare har leveret og leveret. Sidste år vandt hun 3* Grand Prix hos Absolute Horses, ud over at hun har vundet 3* 150 cm klasse i Sprangenberg og 3* 145 cm i Kronenberg. Ud over det har hun også gået fejlfrit det CSIO5* stævne i Falsterbo i 150 cm. Som unghest blev hun eneste hest, der indtil nu nogensinde har deltaget i finalen i Falsterbo som både 5, 6, og 7 års. Alle gange endte hun i top 5, og hun toppede ved at vinde som 7 års. Håbet er nu, at hun rykker fra 150 cm op til 160 cm til de helt store stævner". 

Den belgiske landsholdsrytter Niels Bruynseels er ikke hvilken som helst rytter. Hans seneste topresultat er en femteplads under World Cup finalen i Gøteborg i søndags, og han deltog bl.a. også til WEG i Tryon sidste år. Han er fast deltager til Global Champions Tour, hvor det bl.a. er blevet til en Grand Prix sejr. 

"Niels har været interesseret i Matina meget længe. Det er 1½ år siden, at vi første gang snakkede sammen om hende. Vi er rigtig glade for endelig at have fået en aftale i hus, og hun er allerede flyttet ned til ham i Belgien". afslutter René Holstein.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner