EM-hesten Pommeau du Heup er død

19-03-2021 19:39

Annika Knudsen Lorentsen

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at belgiske Niels Bruynseels tidligere tophest Pommeau de Heup er død i en alder af 18 år

Copyright Ridehesten.com
Niels Bruynseels og Pommeau du Heup ved EM i Aachen 2015. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sammen med Pommeau du Heup e. Helios de la Cour II/Thurin har belgiske Niels Bruynseels opnået mange flotte resultater. Parret var på det vindende belgiske hold ved den 5-stjernede Nations Cup i Lummen i 2015, og her endte de også som 3'er i den individuelle Grand Prix. I 2015 var de ligeledes med på det belgiske hold ved EM i Aachen.

I 214 var parret på det vindende hold ved den 5-stjernede Nations Cup i Rom, og med til at repræsentere Belgien ved Nations Cup-finalen i Barcelona.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2016 blev hingsten solgt til Kina, og i 2019 deltog Pommeau du Heup i sit sidste internationale stævne med Hong Kongs Kenneth Cheng i sadlen. 

Den velspringende røde hingst er nu død i en alder af 18 år. Hingsten er gennem årene blevet far til en række afkom, blandt andet den 12-årige Jupiter VG, som har gået 155 cm med belgiske Jérôme Guery.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner