Topplacering til Sophia Studd VIDEO

09-12-2022 20:26

Charlotte Kusk Berwald

Ved CSI5*-stævnet i Geneve, Schweiz er den unge, danske springrytter Sophia Studd til start og hun har allerede hevet den første topplacering hjem

Copyright Ridehesten.com
Sophie Studd og Holsteins Matina. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med sin trofaste makker Holsteins Matina e. Party Dance x Charmeur (opdr. familien Holstein) lykkedes det for en danske rytter at komme ikke bare fejlfrit gennem banen med forhindringer på 145 cm. højde, men også i en tid, der rakte til en femteplads i et stærkt felt.  Klassen blev vundet af franske Antoine Ermann. Sophia er normalt bosat i Wellington, Florida og tilbringer en periode i Europa hvor hun træner hos toprytteren Steve Guerdat.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover Sophia Studd er Andreas Schou også i ilden i Genéve hvor han allerede har sikret sig en placering i en 160 cm. klasse. Stævnet i Schweiz byder, udover springning på allerhøjeste niveau, også på en indendørs terrænspringning.

Ved stævnet vil der også være en afskedsceremoni hvor den schweiziske topspringrytter Martin Fuchs pensionerer Clooney 51 e. Cornet Obolensky/ Ferragamo efter en lang og flot karriere. Hesten kom sidste år til skade på folden og man frygtede at hestens liv ikke stod til at redde. Clooney kom sig dog igen og skal nu nyde sit velfortjente otium efter en karriere, der blandt andet bød på to deltagelser ved OL.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner