Sophia og Matina fortsat i storform (video)

09-01-2021 21:01

Den danske springrytter Sophia Studd, der er bosat i Wellington, Florida, fortsætter succesen med sin danske superhoppe Holsteins Matina. Parret har netop redet en 150 cm klasse uden nedslag

Copyright Ridehesten.com
Sophia Studd og Holsteins Matina. Privat arkivfoto.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Følger man med på Ridehesten.com har man måske bemærket, at den i Florida bosiddende danske springrytter Sophia Studd i det seneste halve år har slået sin navn fast i springklasserne i Welling, hvor hun primært har haft stor succes med den 12-årige DV-hoppe Holsteins Matina (opdr. Familien Holstein), men ligeledes med 7-årige Holsteins Bacardi D Balou e. Balou du Rouet/Kermo's White Talisman fra samme avler.

Sophia Studd er portrætteret i det seneste nummer af Ridehesten, hvor hun bl.a. deler sin drøm om at deltage ved OL i Paris i 2024.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag har 18-årige Sophia redet Holstein Matina i en 150 cm klasse, hvor der blev redet om 25.000$. Endnu engang rørte Matina ikke en bom, men der løb desværre for parret en enkelt tidsfejl på, og det afholdt dem fra at kunne ride omspringningen i denne klasse, der kun er ekvipagens anden 150 cm klasse.

De placerede sig alligevel på en yderst hærderlig ottendeplads i et stærkt felt, der bl.a. omfatter verdensrytteren McLain Ward. Se Sophia og Matina ridt fra i dag herunder.

I magasinet Ridehesten 06/2019 kan du læse en avlerprofil om avlerparret Lena og Rene Holstein.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner