Britt Carlsen
- Efter vores sejr i Göteborg blev jeg alligevel lidt sulten efter World Cup-finalen, så det var da en smule skuffende at få beskeden i dag, fortæller Cathrine Dufour til Ridehesten. Cathrine sejrede i World cup kvalifikationen i Herning i oktober, og dengang var målet ikke en finaleplads i Paris. Efter sejren i Herning foran det begejstrede hjemmepublikum fik Cathrine alligevel lidt "blod på tanden", og begyndte at tale om finalen som et muligt mål.
Det ultimative mål for Cathrine og Atterupgaards Cassidy i år er dog klart WEG i USA til september, men efter sejren i World Cuppen i Göteborg med hele 88,2% blev en finaleplads i Paris sat på ønskelisten. Cathrine slutter som nr. 12 på FEIs World Cup rangliste, de bedste ni ekvipager får adgang til finalen.
- Skuffelsen varede dog ikke mange minutter, for det var fantastisk at finde ud af, at vi nu er nr. 3 på verdensranglisten. Så det blev ikke til mange tårer, men derimod ekstra gulerødder til den røde racer for den flotte placering som nr. 3 i verden. Ham passer vi rigtig godt på!, slutter Cathrine Dufour.
Den 7-årige Dansk Varmblods-vallak Straight Horse Don Zuan efter Zack/Don Schufro, har været under uddannelse hos den succesfulde Grand Prix-rytter Cathrine Dufour, som har redet vallakken for Helgstrand. Nu overtager 20-årige tyske Sophie Reef uddannelsen af denne lovende vallak
Springrytteren Nicole Christiansen har lagt ridningen på hylden for at fokusere 100 procent på sin store passion: Wellness til heste. Hun driver NC Heste Wellness, hvor hun rådgiver OL-ryttere som Cathrine Dufour og familien Rothenberger i Tyskland i at bruge aquatræning til deres heste
Hippomundo har samlet en liste over hvilke ryttere, heste, avlere og avlsforbund der vundet flest pengepræmier internationalt i 2020. På dressursiden rangerer Cathrine Dufour og Bohemian som nummer to på hver deres liste
Det bliver FEI World Cup Herning som åbner sæsonen for dressurrytterne i år - sæt kryds i kalenderen ved den 17. - 21. oktober
Den tredje World Cup-kvalifikation blev i weekenden afholdt i tyske Stuttgart. FEI-TV har nu sammenklippet to videoer med highlights fra både spring og dressur
I denne uge er der mange springrytter afsted, blandt andet til World Cup-stævner i Marokko og USA, men også flere dressur- og militaryryttere er til start ved internationale stævner
Hjertet hamrer, pulsen dunker, adrenalinet suser rundt i kroppen på rytteren, og hesten mærker det lige med det samme. Rytterens uro forplanter sig til hesten. Og det går virkelig ikke, for det er nu, at rytter og hest sammen skal præstere det optimale i omspringningen, og hvordan takler du så det? Se det kan toprytter Tina Lund og topcoach Rasmus Bagger give gode råd til
De danske ryttere var så ubeskedne at de satte sig på samtlige 10 pladser i omspringningen i Stutteri Ask Grand Prix, og det blev Zascha Nygaard Andreasen som sejrede
Da den 17-årige konkurrencerytter Amalie Nanfeldt blev sparket i hovedet, forstod lægerne ikke, at hun overhovedet havde lyst til at nærme sig en hest igen. Allerede kort tid efter ulykken, var hun tilbage på hesteryg. Nu glæder hun sig til, at der igen bliver åbnet for stævnebanerne
Efter flere år i Sverige flyttede Per Sandgaard og Pether Markne for et par år siden tilbage til Danmark. Nu bliver det fremover dem, som står for driften af Broholm og de glæder sig til at have et træningscenter der både rummer dressur og springning
South-West Jolene er navnet på det føl, som kom til verden hos Laisbo Hors'es den 12. februar. Det er stadig tidligt på året, men flere små føl er allerede født, og det charmerende hoppeføl er et af de føl, som har fået en god start på livet på trods af vinterkulde
Rideforbundet meddeler nu, at det kan lade sig gøre for landets bedste springryttere igen at ride stævne, da de i følge kulturministeriets bekendtgørelse er undtaget forsamlingsforbuddet. Det gælder dog i første omgang kun springryttere, som har rytterkategorisering 6 og som er minimum 22 år
To dressurhingste gik i går søndag den 21. februar den afsluttende prøve ved Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test på Tørring Ridecenter, hvor begge hingste opnåede over 800 point
En stor hestemand er gået bort. Tidligere auktionarius og avler i Dansk Varmblod, dommer i Dansk Oldenborg Avl mv., Søren Hove Nielsen døde natten til lørdag
Både søstrene Benedikte Rie Truelsen og Karina Leichle, samt søskendeparret Clara og Emil Hallundbæk har i dag sikret flotte placeringer til Danmark ved internationale stævner. Og det er ikke kun de godt ridende søskendepar, der i dag har haft succes, for også Søren Pedersen har sikret sig en flot placering i 140 cm
Der måtte en større redningsaktion til da en hest på Bornholm i mandags faldt gennem isen. 16 redningsfolk måtte der til for at hjælpe hesten op, som heldigvis slap godt fra at have ligget i det kolde vand
En af de hingste, der er tilmeldt Dansk Varmblods Hingstekåring i uge 11, er den ædle og velgående Vitalis-søn Veyron Hena, hvis tipoldemor i lige hoppelinje er den tidligere Årets hoppe i Dansk Varmblod, guldmedaljehoppen og Grand Prix-hesten Cervinia Skovvang
Berider Dennis Fisker er som den eneste danske dressurrytter tilmeldt CHI-stævnet i Al Shaqab, Doha i uge 8. Ridehesten har talt med ham