Rikke Larsen
Næste weekend ligger Ikast Ridecenter faciliteter til dette års championater for DSP ponyerne i både dressur og spring, der afvikles for både 4, 5, 6 og 7 års og ældre. Fredag er der opvarmningsklasser, lørdag semifinaler, og søndag afvikles finalerne i alle kategorier. Foruden championaterne afvikles der også medaljeridning i både guld, sølv og bronze. I år er der for første gang åbnet op for andre ponyforbund under Landsudvalget til at deltage i championatet. Det er rigtig godt, idet det giver en større kreds af ponyer og ryttere som mulige deltagere. Udover fra DSP's egne rækker deltager der således også ponyer i semifinalerne fra bla. welsh, new forest og connemare. Samarbejdet med de andre ponyavlsforbund er dermed øget, og det har været en meget positiv udvikling. Da det er et nyt initiativ, glæder man siger over, at så mange har taget imod tilbuddet om at deltage. Næsten 90 ekvipager er der tilmeldt og aldrig har der været så mange 4- og 5-års i dressurponyer til kvalifikationsstævnerne som i år. Det har selvfølgelig betydet, at der har været endnu større kamp om finalepladserne i dressuren. Springningen har færre tilmeldte, men i år kan vi alligevel melde om det største antal starter nogensinde. Der er stor udvidelse i tidsplanen. Lørdag er der rykket rundt på dressur og springning, så springningen starter og dressuren slutter med de 4-års fra ca. 18.00 til 21.00. Der vil helt sikkert summe af hestesnak den aften, da knap 60 personer har bestilt mad til fællesspisning lørdag aften. Tidsplan og informationer og championatsstævnet kan læse på DSPs hjemmeside via linket. Der er gratis entré hele weekenden.