Forberedelserne er begyndt til Copenhagen Eventing

28-02-2021 13:30

Den 16. - 18. juli afholdes Copenhagen Eventing og igen i år bliver det den flotte terrænbane på Lundegaarden, som danner rammer om søndagens DM finaler for både senior, ung - og juniorryttere samt kategori I-ponyerne

Copyright Ridehesten.com
Den ny vandpassage. Foto: Copenhagen Eventing

Der er kun fem måneder til årets internationale militarystævne den 16.-18. juli med DM for junior/youngrider, kategori I-ponyer samt seniorer, og planlægningen er indledt med et godt møde på Lykke og Niels Martinsens fantastiske og naturskønne område omkring Lundegaarden.

I 2021 kan Sportsrideklubben byde velkommen til et nyt vandkompleks, som er ved at blive anlagt. Der bliver cirka 10 meter gennem vand fra bred til bred. Den internationale FEI Course Designer Christian Zehe fra Tyskland skal også i år designe banerne, og Copenhagen Eventing er sikker på at han får lavet et par gode forhindringer ved den nye vandpassage.

Den nye termin er valgt af hensyn til Nordisk Mesterskab i Sverige, der datomæssigt ligger meget tæt op ad Copenhagen Eventings sædvanlige og populære september-termin.

Sportsrideklubben glæder sig til endnu engang at kunne byde velkommen til Copenhagen Eventing og ser frem til nogle spændende militarydage i håbet om at se ikke blot mange internationale deltagere, men også så mange danske ryttere til start som muligt.

Copyright Ridehesten.com
De mobile spring venter i kulissen. Foto: Copenhagen Eventing
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner