DRF-mesterskaberne i springning for children og ponyer

13-07-2016 15:46

Fra fredag slår Danish Derby Hestesportsrideklub dørene op til DRF-mesterskaberne i springning for pony- og childrenekvipager

Copyright Ridehesten.com

25 childrenekvipager samt 29 kat. I-, 20 kat. II- og 24 kat. III-ekvipager er klar til at dyste om medaljer og mesterskabstitler, så der er rigtig god grund til at slå turen forbi Vilhelmsborg og opleve dansk ungdomsspringning, når det er bedst. Til august er Vilhelmsborg vært for EM for ponyer, og DRF-mesterskabet giver landstræner og ekvipager optimale muligheder for forberedelse i EM-rammerne.

Program for DRF-mesterskaberne 

 

Om DRF-mesterskaberne i pony- og childrenspringning
Mesterskaberne for ponyer springes over tre dage, og både 1. og 2. afdeling samt finalerne afvikles efter Metode A, hvor der rides en hovedspringning. Placeringsrækkefølgen bestemmes af antal fejl og blandt ekvipager med samme antal fejl af tiden. Resultaterne fra 1. og 2. afdeling lægges sammen, og de 20 ekvipager med færrest fejl (og ekvipager med samme antal fejl som sidst startberettigede ekvipage) går videre til finalen. Mesterskaberne afgøres ved sammenlægning af fejl fra 1. og 2. afdeling samt finalen, og ved lige antal fejl om 1., 2. og 3. pladsen foretages omspringning. 

Childrenmesterskabet afvikles over to konkurrencedage med en kvalifikationsrunde i Metode A med en hovedspringning, og en finale over to runder. Mesterskaberne afgøres ved sammenlægning af fejl fra kvalifikationen og finalen, og ved lige antal fejl om 1., 2. og 3. pladsen foretages omspringning.  

Se de komplette reglementer i Springreglementet

Start- og resultatlister  

Danish Derby Hestesportsrideklub

Kilde: Dansk Ride Forbund

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner