Reorganisering hos det tyske pony A-team

13-11-2008 20:50
Det tyske pony A-team er blevet reorganiseret af chef d'Equipe Cornelia Endres, så holdet fortsat kan være i toppen også i 2009.
Copyright Ridehesten.com
Carlotta Hassenbürger og dressurponyen Dulcia er nu på det tyske pony A-team (Foto: EuroDressage)

Adskillige tyske ponyryttere er faldet for aldersgrænsen og fortsætter nu deres ridekarriere som juniorer. Dermed måtte Endres ud og finde nye ponyryttere. Det nye tyske Pony A-team består nu af: • Theresa Bausch - Dornik-Double • Victoria Braun - Voyager • Carlotta Hassenbürger - Dulcia • Florine Kienbaum - Donnertraum og Going East • Bianca Nowag - Der Feine Lord • Sönke Rothenberger - Deinhard B og Wimbledon • Katharina Weychert - Derano Gold og Dornik B Tidligere dygtige A-team ponyryttere, der nu rider heste er Mali de Sainte Faire (på Doubtless) og Sanneke Rothenberger (på Konrad). Under det tyske rideforbunds udtagelsesstævne i starten af november klagede Endres over nogle af ponyrytternes manglende forberedelse. ”Det var meget skuffende at se, hvordan en del af børnene kom meget uforberedt til disse udtagelser i Warendorf," udtalte Endres. "Dette havde ikke noget at gøre med talent. Vi kigger altid efter talentfulde ryttere og investerer meget energi i at føre disse ryttere videre. Talentfulde ryttere bliver ikke født på L-niveau, selv om de er i stand til at ride på det niveau. Vi er nødt til at kigge længere ned i klasserne. For at få succes skal der mere til end blot talent. Lige så vigtigt er iver, engagement, disciplin og specielt god træning." Kilde: EuroDressage

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen