Drengecamp på Riders Cup

17-01-2023 18:58

Charlotte Kusk Berwald

I weekenden blev der afvikles en velbesøgt drengecamp på Riders Cup hvor 50 drenge deltog

Copyright Ridehesten.com
Drenge i ridesporen har i weekenden afholdt camp. Foto: Bine Sierla
Nyheden fortsætter efter annoncen

Her var drengene delt op i henholdsvis springning, dressur og upcoming. Flere deltog også uden hest.

Drengene har brug for hinanden
Det er med et ønske om at give drenge bedre muligheder for at kunne spejle sig i hinanden at Foreningen for drenge i ridesporten er blevet startet. Der holdes årligt to drengecamps rundt omkring i landet for at tilgodese så mange ryttere som muligt.
– Vi har et ønske om at skabe et godt sted hvor drengene kan få lov at interessere sig for heste, uden at skulle høre om at det er en tøsesport. Her skal vi først og fremmest have det sjovt og være sociale, men også lære noget. Så vi kører altid med fuldt program, fortæller Nina Kaae, der er med til at arrangere de to årlige camps. Selv er hun mor til to drenge. Den ene er springrytter Christian Kaae og den anden er en, forhåbentligvis, kommende ponyrytter Conrad Kaae. Som ponymor og mor til en dreng i ridesporten, kender hun til de problematikker som drenge mødes med, når de i Danmark fravælger de sportsgrene som traditionelt betegnes som drengesport. 

Copyright Ridehesten.com
Fede oplæg er en fast del af at være drengecamp. Foto: Bine Sierla

Fuldt program
Drengene er i hvert fald ikke kommet på camp for at sove længe. Foreningen lægger stor vægt på at tilknytte kompetente undervisere til deres camps. Dressurrytterne har redet ved Thomas Lindegaard mens Lars Trier Kjøller har taget sig af springrytterne. Drengene på upcoming-holdet fik undervisning af Louise Seest. De har redet en gang om dagen og resten af tiden har den stået på social samvær og masser af spændende oplæg.
– De får virkelig noget alsidig viden med hjem fra de her drengecamps. Vi har haft besøg af så mange forskellige, fortæller Nina og begynder at remse op: – Vi har haft en mentaltræner Mathias Hahn på besøg, der har været et oplæg om eksteriør af beslagsmed Ole Dall, oplæg fra Agria Ponyklub og et oplæg om foder fra Horsepro. Lars Trier Kjøller har fortalt om at være mand i ridesporten og så har vi hygget os med pandekager og is fra Tutten Pandekager. Vi har generelt gode sponsorer i form Dansk Varmblod, Aveve, Storsmeden, Biavler Arnold Sørensel, Simply Chocolate, Boxstraw og Winthers Rideudstur. Der er rigtig mange, der gerne vil støtte op om os. I stalden var der en masse skønne plejeprodukter fra Blue Hors til fri afbenyttelse, ligesom horsemama havde sine bøger liggende så drengene kunne læse i dem. Vi har gode sponsorer som Carl Rass, der også er med til at gøre alt det her muligt. Alt i alt har der godt nok været fart på og drengene elsker det, fortæller Nina. 

Copyright Ridehesten.com
Lækre pandekager og hygge på camp. Foto: Bine Sierla
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det sociale er så vigtigt
Ude på stævnepladserne kan der godt være langt mellem drengene, navnligt i pony- og ungdomsrækkerne. Derfor opfordrer foreningen sine medlemmer til at holde små arrangementer når de kan. – Det er jo ikke alle, der kan huse 50 drenge. Men er der nu en fire-fem drenge, der er begyndt at snakke en del sammen, så er det jo meget belejligt at deres forældre stikker hovederne sammen og afholder et eller andet sjovt for deres børn. Jeg ved der har været små, private ridelejre for nogle af vennegrupperne og det er bare så fantastisk. Sammenholdet er så vigtigt og det er skønt når de ved at de ikke er alene, men har nogle der forstår dem og deres liv. Det handler om at have det sjovt, mens vi bliver dygtigere, fortæller Nina.

Næste drengecamp er 9.-11. juni 2023, og den afvikles hos Helgstand i Nordjylland.

Du kan læse mere om foreningen på Facebook 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner