Kun hver niende rytter er af hankøn

04-07-2014 14:26

Hvordan kan man fastholde drenge i ridesporten? Med dét spørgsmål som udgangspunkt indkaldte DRF tidligere på ugen til drengecamp

Copyright Ridehesten.com
En af de drengeryttere, som har holdt ved, er Christoffer Nerving Møllekær. For en måneds tid siden blandt han danmarksmester i springning for juniorryttere.

Det er vist ingen nyhed, at ridesporten er en udpræget kvindesport.

Medlemstallene for 2014 taler deres tydelige sprog. DRF har 61.876 kvindelige medlemmer og kun 8.070 mandlige medlemmer. Drenge og mænd udgør således kun 11,5 procent af DRF's medlemmer, hvilket svarer til cirka hver niende.

For at blive klogere på, hvad der kan tiltrække drengene til ridesport arrangerede DRF mandag og tirsdag 30. juni og 1. juli en drenge-camp med overnatning. 

Her samlede vi 14 drenge i alderen 10-15 år fra hele Danmark hos den nykårede mandlige danske mester i ridebanespringning, Thomas Dresler. Thomas, der bor i Fredensborg, trænede drengene begge dage, og mandag aften var der fælles aktiviteter. De lavede blandt andet lave samarbejdsopgaver, hvor de skulle samle et hovedtøj på tid, bygge en springbane og sadle en springhest med alt det udstyr, de havde fantasi til, indenfor otte minutter. 

Drengene skal lære hinanden at kende 
Ud over at samle information var målet også at drengene skulle møde andre drenge i ridesporten, få træning af en af Danmarks bedste springryttere og få ny inspiration til deres træning. 

DRF fortæller, at arrangementet faldt i god jord. Drengene synes, at det var et rigtig sjovt og spændende tiltag. Før de skulle mødes var flere af dem bekymrede for at skulle være sammen med nogen de ikke kendte. Det kom de sig heldigvis hurtigt over og de fortalte, at de var helt vilde med sporten, men de savner nogle flere drenge.

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner