Thomas Bach Jensen
Det var oprindeligt Lauras far Wilfried Bechtolsheimer, der red den mørkerøde oldenburger Douglas Dorsey, indtil datteren i 2004 overtog tøjlerne. Med denne heste var Laura på det bronzevindende hold ved EM for youngriders og udover talrige internatinale sejre blev Laura og Douglas engelske seniormestre i 2005, mens Laura stadig var ungrytter. Sammen repræsenterede de England ved WEG i 2006. “Han er stadig sund og i form, men ikke længere så motiveret til stævner. Han har sat mit navn på verdenskortet i senior dressur og har ydet mig stor tjeneste. Jeg fortsætter med at træne ham herhjemme og ved stævnet i Burghley skal vi ride en kür, som jeg tror, han vil nyde” fortæller Laura til Eurodressage.