Don Schufro-statuen er klar til støbning

04-03-2013 13:19
Avl

Det skrider frem med lermodellen af Don Schufro, der vil give form til den bronzestatue, som fra sommer skal pryde plænen på Korshøjgaard

Den tyske kunster Heike Landherr gik sidste sommer i gang med at portrættere hingsten Blue Hors Don Schufro med en bronzestatue i naturlig størrelse som sigte.

Bronzestatuen af en af verdens bedste nedarvere af dressuregenskaber vil komme til at pryde Blue Hors Dressage-anlægget på Korshøjgaard ved Randbøl. 20-årige Blue Hors Don Schufro rangerer som nr. 7 på WBFSH's verdensrangliste for faderhingste i dressur og er nr. 3 blandt de nulevende. Han har haft umådelig stor betydning for dansk avl og sport, og det har derfor været naturligt for ejeren at lade en statue rejse.

På sin hjemmeside fortæller den tyske kunstner Heike Landherr, at lerfiguren i virkelighedstro størrelse nu er færdigbearbejdet og sendt til afstøbning. Afstøbningen starter med forparten, og derefter benene, halen, hovedet, halsen og til sidst bagparten.

Heike Landherr

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen