Danske pararyttere red til høje procenter i VM-optakt

18-07-2022 12:56

Annika Knudsen Lorentsen

Ved gårsdagens DRF Para Cup hos Silkeborg Rideklub red to af de danske VM-paradressurekvipager til tårnhøje procenter og dermed er de helt klar til det nærtforestående VM i Herning

Copyright Ridehesten.com
Karla, Tobias og Ann Cathrin. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden længe starter VM i Herning, hvor der skal findes verdensmestre i fire discipliner. En af disciplinerne er paradressur, og her stiller Danmark til start med et stærkt hold. 

Følgende fire ekvipager er udtaget:

Katrine Kristensen og Gørklintgaards Quater, grad II
Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill, grad III
Karla Dyhm Junge og Miss Daisy, grad III
Nicole Johnsen og Moromax, grad V

Nyheden fortsætter efter annoncen

Både Tobias Thorning Jørgensen og Karla Dyhm Junge var i går til start i DRF Para Cup ved Silkeborg Rideklubs Jysk Rideuge, hvor der rides på helt nyanlagte baner. 

– De danske pararyttere er klar til VM. Tobias vandt klassen med 80,5 procent og Karla blev nr. 2 med 76,6 procent foran medaljetager fra PL i Tokyo, Ann Cathrin Lübbe fra Norge. Generelt blev der vist et højt niveau, og de ti højest placerede ryttere red over 70 procent, og det viser, at der er en højt niveau i dansk paradressur, fortæller holdleder Anette Bruun. 

Resultat fra Silkeborg Rideklub.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner