Dommerseminar med visioner

19-11-2008 11:07

Maja Golles

I weekenden afholdt Dansk Ride Forbunds dressurudvalg et stort dommer-seminar, med deltagelse af ca. 80 dommere fra hele Danmark og lige fra C- til O-dommere.

Lørdag under DRF's dommerseminar blev brugt til at orientere dommerne om dressurudvalgets arbejde og på et foredrag om officials-psykologi og konflikthåndtering ved Torben Brundgård fra Danmarks Idræts Forbund. Et foredrag, der gav gode redskaber for dommerne i relation til kollegær, ryttere og trænere. Om aftenen blev der plads til middag, hvilket ifølge dommer Hans-Christian Matthiesen yderligere stykede de sociale relationer. Søndagen blev brugt på faglige indlæg omkring de nye dressurdommeruddannelser. Blandt andet blev projektgruppens arbejde herom fremlagt, ligesom de nye dressurprogrammer, reglementsændringer, Dansk Ride Forbunds unghestechampionater og dressurudvalgets mentorordning blev gennemgået. Eftermiddagen blev brugt på grupper og workshops om en dressur-tænketank, mentorordning, dommeruddannelserne og dommerrelationer. Sideløbende havde dressurudvalget samtaler med dressurdommere for at få lavet handlingsplaner i forhold til uddannelse og individuelle karriereforløb. Alt i alt en god weekend med stort udbytte ikke mindst for dressurudvalget i det fortsatte arbejde med de mange opgaver, der er sat i gang. De nye dressurprogrammer (på nær de nye internationale) kan ses via linket og træder i kraft 1. januar 2009. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner