Kristine Ulsø Olsen
Dansk Ride Forbund har et stort ansvar i forhold til at fremtidssikre ridesporten.
Skulle jeg få givet muligheden vil jeg sammen med et flertal i den siddende bestyrelse arbejde benhårdt og passioneret på at skabe grundlaget for at udvikle og fremtidssikre ridesporten. De helt centrale værdier for bestyrelsens arbejde vil være faglighed, inddragelse og transparens i alle beslutninger.
Vores visioner for Dansk Ride Forbund og ridesporten er at:
Blandt de strategiske indsatser som er højt prioriterede i forhold til de aktuelle behov skal fremhæves:
Hestevelfærd
At heste behandles etisk korrekt, skal altid være sportens ansvar og dermed også Dansk Ride Forbunds ansvar. DRF skal udstikke etiske retningslinjer som udspringer af faglighed og evidens. Det er dog ikke nok, blot at nedskrive gode retningslinjer, de skal også implementeres og håndhæves af alle. Vi har desværre igennem de seneste par år set nogle meget kedelige sager, hvor hestevelfærden er groft tilsidesat og hvor DRF har handlet alt for meget på bagkant. Det har givet sporten et meget dårligt image og troværdigheden til sporten og DRF ligger på et nulpunkt.
I ridemiljøerne på både bredde og eliteniveau, er der lige nu stor usikkerhed omkring rammerne for faglig korrekt ridning og brug af heste i ridesport. Der fremkommer mange forskellige teorier, nogle fagligt velbegrundede, nogle med evidensbaseret forskning og rigtig mange fra personer der blot har deres egen mening. Mange ryttere og trænere er i øjeblikket utrygge og usikre på hvad der er korrekt og hvad der ikke er, og selv garvede og dygtige trænere og ryttere står med en frygt for at gøre noget forkert og dernæst blive hængt ud på de sociale medier som hestemishandlere.
Det er ikke holdbart og det haster derfor meget med at få samlet den rette ekspertise og defineret og kommunikeret rammerne for etisk korrekt anvendelse af heste, så alle har den samme forståelse at tale fra.
Vores primære fokuspunkter er:
Klubbernes rammebetingelser
Mange rideklubber og elevskoler har det svært. Økonomien er presset af stigende driftsudgifter, mens indtægterne primært kommer fra kontingenter, undervisning, opstaldning samt stævneaktiviteter. Vi finder det væsentligt at få en dialog med klubberne omkring de konkrete udfordringer.
Stævnestrukturen er ofte et væsentligt indtjeningsgrundlag der giver mange klubber en økonomisk livslinje. De økonomiske interesser konflikter i nogle tilfælde med de sportslige interesser! Det er således afgørende at vi i tæt samarbejde med klubber og distrikter får løst udfordringerne med stævnestruktur, så vi finder en løsning der både tilgodeser hestene, rytternes og klubbernes gode og sunde udvikling. Dette gerne sammenholdt med at undersøge muligheder for nye tiltag / konkurrenceformer for især bredden. Det er vigtigt at tilstræbe, at alle stævner kan afvikles økonomisk fornuftigt, hvor der er plads til alle arrangører – arrangører af såvel store som mindre arrangementer.
Det kan for klubber og elevskoler være en udfordring at rekruttere nye medlemmer. Der er således hårdt brug for at genetablere ridesportens positive image, så vores omverden får blik for de mange positive elementer der er ved omgangen med heste og ridesporten for især børn og unge mennesker, men også voksne til langt op i alderen og ikke mindst fysisk- og psykisk handicappede. Ridesporten har så meget at byde på, og vi skal være meget bedre til at brande sporten og fortælle om de tilbud der findes. Vi skal have skabt nogle rammer, der gør det trygt og godt for forældre at sende deres børn til ridning og hvor økonomien ikke er en uoverstigelig barriere. Vi bør sikre uddannelsestilbud til trænere på elevskolen.
Blandt vigtige fokuspunkter er:
Kommunikation
Ridesporten er qua en række kritiske hestevelfærdssager udfordret af den folkelige opbakning til ridesporten (Social License to Operate). Kommunikation omkring sportens præmisser og etisk korrekt anvendelse af heste i sporten er derfor helt afgørende for at fremtidssikre sporten. Det gælder både internt blandt medlemmerne men også eksternt til det omgivende samfund. Vi skal være tydelige og troværdige i vores kommunikation.
Vi skal have særligt fokus på:
Økonomi
Det er helt afgørende at vi fremadrettet får skabt en situation, der giver økonomisk råderum til den nødvendige udvikling af vores klubber, elevskoler og ridesporten. Distrikterne har fået besked om en trængt økonomi i DRF. Sparekniven er fundet frem og vigtige kurser og tiltag er sparet væk. En af forklaringerne, fra den administrative ledelse, er de manglende stævnestarter, men det er nok ikke den eneste grund. Vi mener det er meget presserende at få set på forbundets økonomi og foretaget en prioritering af hvordan midlerne skal fordeles i forhold til de strategiske mål og indsatser. Et væsentligt element i den økonomiske analyse er også at se på øvrige finansieringsmuligheder til målrettede udviklingsprojekter, samt mulighederne for en højere grad af selvfinansiering af eliteindsatsen via eksterne finansieringskilder.
Væsentlige fokuspunkter er:
Dansk Ride Forbund skal understøtte medlemmernes behov
Dansk Ride Forbunds administration er en vigtig serviceorganisation for medlemmerne. Vi finder det afgørende at medlemmerne bredde som elite, klubber og distrikter har medindflydelse og bliver hørt i forhold til den service DRF skal tilbyde. Dansk Ride Forbund skal være lydhør overfor de konstruktive forslag der måtte være fra medlemmerne, tilpasse sig de behov der opstår, og beslutninger skal være transparente og meningsfulde. Ligeledes finder vi det væsentligt at gentænke organisationsstrukturen. Det er helt afgørende, at vi altid sikrer faglighed og faglig forankring bag beslutninger ved en løbende og tæt dialog med vores faglige disciplinudvalg og øvrige samarbejdspartnere. Vi skal ligeledes sikre en stærk og fagligt nuanceret veterinærfaglig ekspertise, der kan understøtte de faglige udvalg i væsentlige rådgivningsopgaver fx relateret til etisk korrekt anvendelse af heste.
Vi skal kort og godt sikre en administrativ ledelse:
Får vi til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 7/12 en dagsorden der stiller mistillid til den siddende formand Dan Boyter, skal der vælges en ny formand, og så er jeg klar til at sætte mit kandidatur til rådighed. Med det flertal der i dag er i bestyrelsen, vil jeg som ny formand i samarbejde med den samlede bestyrelse, være parat til straks at påbegynde arbejdet, for den nødvendige forandringsproces der her er beskrevet.
Bliver der på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde stillet mistillid til hele den siddende bestyrelse, kender ingen af os hverken formand eller den øvrige bestyrelsessammensætning og dermed heller ikke den strategiske linje en ny bestyrelse vil arbejde efter. Min bekymring vil derfor være at vi ikke kan komme i gang med den nødvendige forandringsproces og der vil dermed være en risiko for at bringe sporten endnu mere i tilbagegang.
Med venlig hilsen
Kimi Gerd Nielsen