DRF Portalen lanceres i dag

04-11-2011 12:09

Signe Wiese

Dansk Ride Forbund lancerer i dag DRF Portalen, der afløser Infosport og Klubportalen. Portalen forventes at være tilgængelig fra fredag eftermiddag og tilgås via hjemmesiden
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

DRF Portalen er den nye portal, hvor ridesportens online-løsninger er samlet og indeholder som udgangspunkt de samme funktioner som Klubportalen og Infosport – dog vil resultater, rytterkategorier og ranglister først være fuldt opdaterede efter et stykke tid. Den nye portal vil være under løbende udvikling som platform for nye onlineløsninger til gavn for ridesporten. Lukning af Klubportalen og Infosport Infosport og Klubportalen, der er udviklet af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og benyttet af en lang række idrætsforbund, har i en årrække været stedet, hvor Dansk Ride Forbunds stævnekalender, ranglister, resultater, kursuskalender, heste- og rytterinfo, adressebog mv. har været administreret og offentliggjort. Dansk Ride Forbund har været en pro-aktiv medspiller til DIF, når der har skullet udvikles nye tiltag på de to portaler med løsninger til gavn for hele ridesporten og dansk idræt. Imidlertid er det besluttet at disse to portaler skal lukkes, og at lukningen sker den 31. december 2011. DRF Portalen afløser Klubportalen og Infosport Dansk Ride Forbunds administration har, som følge af lukningen, været nødt til at finde en erstatning for Klubportalen og Infosport, og forbundet har siden 2010 arbejdet på at finde og udvikle det nye system – DRF Portalen. Systemet, der ligger bag DRF Portalen, benyttes i forvejen af det hollandske rideforbund KNHS i samarbejde med hollandsk varmblod KWPN, og systemet er således et af verdens største systemer til ridesport. For at systemet kan fungere optimalt til dansk ridesport, er der blevet udviklet en lang række tilpasninger, hvor bl.a. 10 års data fra dansk ridesport er flyttet over i det nye system, og økonomihåndteringen er blevet forbedret. Den intensive udvikling fortsætter efter lanceringen den 4. november. Stævnesystemet, DRF Live og resultater I grove træk ændres Stævnesystemet og DRF Live ikke. Den måde, hvorpå Stævnesystemet indlæser og udlæser data, er dog blevet ændret en smule, idet stævnerne nu hentes direkte gennem Stævnesystemet. Den nye version af Stævnesystemet bliver tilgængelig fra den 10. november og kan downloades på rideforbund.dk. Alle, der har stævner i november, får direkte besked, og informationer vil også findes på rideforbund.dk fra i eftermiddag. Adgang til DRF Portalen Alle udvalg og distrikter vil i løbet af i dag modtage adgangsoplysninger til DRF Portalen. Alle klubber, der har stævner i november, vil inden den 10. november modtage brugernavn og adgangskode. Alle andre klubber bedes udfylde en oprettelsesformular, der bliver tilgængelig på rideforbund.dk i løbet af eftermiddagen. Af hensyn til distrikternes og udvalgenes frivillige arbejde henstiller forbundet til, at kun stævnearrangører, der har stævner i perioden november-marts, opretter sig i begyndelsen. Support til DRF Portalen Hvis du har brug for hjælp til DRF Portalen, vil der i menuen være en hjælpefunktion, der giver dig vejledninger i brugen af det nye system, og Dansk Ride Forbunds administration er klar til at yde hjælp til såvel ryttere, hesteejere, frivillige og andre interesserede, der ønsker at benytte DRF Portalen. Kontaktoplysninger findes også via ”Hjælp”-funktionen på DRF Portalen. Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner