Ambition 2020 og velfærd

17-04-2016 11:43

Britt Carlsen

Formand Ulf Helgstand gennemgik Ambition 2020 med fokus på klubberne, mens Jacob Leth talte om forbundets planer for øget fokus på hestevelfærd og stævneafholdelse

Copyright Ridehesten.com
Ulf Helgstrand.

– I Ambition 2020 satte vi klubben i centrum. Det har der været mange ønsker til. Vi nedsatte arbejdsgrupper som skulle se på opgaven, indledte Ulf Helgstrand.

Det skal være attraktivt for klubber at være medlem af DRF og være attraktiv at være i bestyrelsen i klubben, og være med til at sikre aktiviteter i klubben.

Nye udvalg til støtte for klubben
Vi har tænkt på at lave en ekspertgruppe, med personer med forskellige kompetencer, som kan rådgive og støtte den opgave det er, at være klubleder og drive en rideklub. Vores klubkonsulenter er ekspertudvalgets sparingspartnere med en tæt kontakt til rideklubberne.

Vi arbejder også med tanken om et rideskoleudvalg. Det er vigtigt for os alle, som kæmper om de unge menneskers interesse, at vi har fokus på at få nye ryttere ind i sporten. Og et sådant udvalg vil kunne støtte klubben med råd og vejledning til aktiviteter som kan tiltrække flere.

Et uddannelsesudvalg kunne være med til at sikre en rød tråd gennem uddannelserne, efteruddannelserne osv.

Noget som gør det attraktivt at være medlem af en klub under rideforbundet er vores samarbejds– og medlemsfordele, som fx vore gode samarbejde med SEGES, heste, en kæmpe indsats er der udført i forbindelse med fx hesteloven mv. Vi kan som klubber få gratis rådgivning hos SEGES, heste og her er der en stor vidensbank, som i kan gøre brug af, understregede Ulf og nævnte: Vi har kollektive forsikringer, vi har KODA aftale så i kan spille musik til stævnerne, vi har en Scandic aftale og certificeringsordning, samt rådgivning hos DIF omkring juridiske aspekter og ansættelsesaftaler mv hos Dansk Erhverv.

Copyright Ridehesten.com
Jacob Leth.

Hestevelfærd
– Hestevelfærd har fyldt meget i vores forbund de senere år, indledte Jacob Leth. Som en del af den organiserede hesteverden er vi garanter for den gode hestevelfærd. Derfor er det vigtigt vi har et godt uddannelsessystem for ryttere og heste. Det er vores trænere som skal sørge for, at de træningsmetoder som bliver anvendt er i orden og hesten bliver uddannet til holdbarhed.
Vi har set på officials, konkurrenceformer og rytternes uddannelse. Og så har vi taget fat på en officials basis uddannelse, og vi bevæger os ind i en større ensretning i holdninger til ridning, hestevelfærd mv.
Vi har haft projekter bl.a. udstyrsundersøgelse, undersøgelse af rideskoleheste, undersøgelse af anvendelse af sko, film og foredrag korrekt dressurridning og debatarrangementer sammen med Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn.

Der skal måske være en større sammenhæng medlem sanktion/straf og forseelsen. Så det er mindre alvorligt at glemme sit registreringsbevis, end det er at slå sin hest for meget, var en del af forslaget.

Stævneafholdelse i fokus
Efter en spørgeskemaundersøgelse er der sat fokus på stævnafvikling. Det betyder bl.a. at antallet af B–stævnet bliver reduceret. Og en bedre kommunikation mellem distrikterne skal sikre, at der ikke er stævner inden for kort radius på samme tid.

Det er for dyrt at holde dressurstævner, der skal gives for mange km penge til officials osv. alt sammen nogle udtalelser fra klubberne i spørgeskemaundersøgelsen. Og så kaldte det på latter i forsamlingen, da der kom forslag om et forældremærke.

- Vi er ved at sende et spørgeskema ud til rytterne for at finde ud af om vi er på rette spor i vores stævnestruktur, sluttede Jacob Leth.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner