Det er en fordel selv at være aktiv

09-07-2024 12:33

Trine Askjær-Jørgensen

Berider Kenneth Damgaard overtog ved årsskiftet jobbet som landstræner for junior-, ung- og U25-rytterne i dressur. Vi har mødt ham til en snak om hans baggrund og kvalifikationer til dette, hvad han selv mener at kunne bidrage med, samt hvad hans fokus og visioner er

Copyright Ridehesten.com
Dolly, som UNO Day Sun bliver kaldt, er en af de 21 heste i stalden hos KD Dressage. I alt seks af dem kommer fra Stutteri UNO, som Kenneth har samarbejdet med gennem flere år. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen

Det lå ikke lige i kortene fra starten, at Kenneth Damgaard, der kommer fra den lille by Stoholm mellem Skive og Viborg, skulle blive berider.

– Jeg har altid gerne villet ride, men kom ikke til det, før jeg var en 8-9 år. Jeg var begyndt at plage mine forældre om det, da jeg var fire, men de mente ikke, det var noget, drenge gik til. Jeg blev ved med at plage, og da jeg blev otte, fik jeg så lov, husker Kenneth.

Som han selv siger, var han dog ikke det store talent som helt ung. Han var måske lidt for godt i stand og noget ukoordineret, så i ponytiden haltede han altid lidt bagefter de jævnaldrende ryttere.

Fra civilingeniør til berider
Under sin gymnasietid havde Kenneth flere heste at ride på, som han havde flyttet fra Skive til Viborg Rideklub, og nu var han også for alvor begyndt at vokse, så kroppen så småt begyndte at finde ud af at gå til ridning.

– Jeg blev nok præget lidt af, at Niels Henrik (Christensen), som senere blev min læremester i Viborg, blev ved med at gå og omtale mig som sin kommende beriderelev. Jeg var der altid, når jeg havde fri fra skole, men det var faktisk først, da jeg gik i 3. g, jeg begyndte at tænke, at jeg godt kunne gå den vej, fortæller Kenneth, der faktisk havde søgt ind på DTU og skulle have læst til civilingeniør.

– Da jeg var færdig med gymnasiet, sagde min mor og far, at hvis jeg ville uddanne mig til berider, skulle jeg prøve at arbejde fuldtid med heste først, for en ting var at gøre det i mine ferier og weekender, noget andet var hverdagen og hen over en træls vinter, siger Kenneth.

Efter godt halvandet års arbejde hos Hasse Hoffmann var Kenneth ikke i tvivl og startede på berideruddannelsen. Han ville egentlig gerne have haft læreplads hos Hoffmann, som desværre ikke havde plads. Dermed endte Kenneth med at tage ”hjem” til Viborg.

– Jeg har altid været glad for at være i Viborg og endte med at blive der hele min læretid...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten juli 2024 s. 80-88. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Thilde Alsing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thilde Alsing