Dødsulykke under svensk Grand National

13-06-2011 10:59
Der var lagt op til en sand folkefest under Grand National på Strömsholm i Sverige, men efter en rideulykke kostede hesten More Like It livet, lagde en mørk skygge sig over stævnet
Copyright Ridehesten.com
Heldigvis går det, som her, oftest godt under de store løb. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Solen skinnede, da de mange publikummer troppede op for at overvære den 41. udgave af Grand National løbet på Strömsholm, men en alvorlig rideulykke fik lagt en dæmper på stemningen. Efter at have lagt i spidsen en stor del af løbet, væltede vallakken More Like It pludselig omkuld og jockeyen Henrik Engblom røg af. Jockeyen klarede styrtet uden alvorlige skader, men More Like It brækkede desværre benet og måtte aflives på stedet. - Vi fik aflivet ham direkte på banen, udtaler dyrlæge Stig Ahlengärd. Løbet blev vundet af Edouard Monfort med hesten Glückstag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner