DM-stævne hos Hovgaard i gang

19-08-2022 19:28

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend er der Agria DRF Mesterskaber for ponyer i dressur hos Hovgaard Rideklub, og i dag er stævnet begyndt

Copyright Ridehesten.com
Amalie Juliane Danvad Fredbøg med Spirit-Kick. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend er der Agria DRF Mesterskaber for kategori I-, II- og III-ponyer i dressur og i dag er mesterskaberne for de to førstnævnte kategorier begyndt. 

Hos kategori I-ponyer har den ene halvdel af starterne redet den indledende afdeling, og efter dagens starter er det Josephine Gert Nielsen med Kastanienhof Crimson Gold We e. Cockney Cracker/ Tetworth Crimson Lake der har lagt sig i front. Hun red i dag til 74,898 procent. Næstbedst er Selma Ludvigsen med Egelykkes Perfetto, mens Andrea Hamann Sand med Golden Spring GH e. Golden State/ Gentleman er tredjebedst efter i dag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos kategori II-ponyerne var alle 32 starter i dag til start i den første afdeling, og her har Amalie Juliane Danvad Fredbøg med Spirit-Kick e. Clausholm Donatello/Attention (opdr. Anita Andersen) lagt sig i front efter hun i dag red til 73.846 procent. Silje Bjørk Gram med Thers Royal Rooster (DNK) e. Brynithon Teifon/ Thorneyside The Terminator har lagt sig ind på en foreløbig andenplads, mens Sofia Rosenkilde med Timms My Fritz e. Grenzheohes My Fireball/ Orchards d'Avranches (opdr. Jens-Peter Timm) foreløbigt er nr. 3. 

Start- og resultatlister. 

Lørdag og søndag er Ridehestens fotograf til stede ved stævnet. Billederne vil være online på Ridehesten.com i starten af næste uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner