Din telefon er vigtigere end du er

15-09-2020 07:35

Anja Nielsen

Det er noget af en påstand, jeg ved det. Men, prøv lige at tænke nærmere over det

Copyright Ridehesten.com
Vær kræsen. Vælg nøje hvad og hvem du lukker ind. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

”Min telefon er vigtigere end jeg er”…. Den svier lidt, gør den ikke?

Lad os lige se på hvad det egentligt betyder.

Du har helt sikkert en kode til din telefon, er det ikke rigtigt? Det er jo ”sådan noget man skal have”..

Du vil jo gerne sikre dig mod, at andre kan gå ind i det allerhelligste. Derinde hvor alle de følsomme oplysninger ligger.

Du har med sikkerhed både:

  • Telefonnumre
  • Beskeder
  • Mails
  • Billeder
  • Videoer
  • Osv liggende.

Men du har sikkert også:

  • Nemid
  • Kortoplysninger

… og jeg kunne blive ved, liggende.

Dét beskytter du med dit liv - Eller i hvert fald minimum med én sikkerhedskode.

Du vil både beskytte dig selv (og din telefon) mod folk der vil snage og i værste tilfælde, stjæle den.

Så, hvis uheldet nu skulle være ude, så har du i det mindste sikret, at tyven ikke kan komme ind og udnytte alt det der ligger på telefonen.

Super klogt, at du beskytter din telefon på den måde.

Men, beskytter du sig selv?

Beskytter du dit allerhelligste indeni, mod dårlig energi og mennesker der ikke giver dig noget godt?

Mod mennesker der stjæler din energi?

Hvis du følger mig her, på Facebook eller Instagram, så ved du også, at jeg taler meget om at tage ansvar. Jeg taler om det faktum, at du altid skal tage ansvar for hvad der sker for dig, med dig og imod dig.

Derfor klinger det måske lidt hult, når jeg her skriver om at beskytte dig selv mod mennesker der stjæler din energi.

For ingen kan jo stjæle noget fra dig, når du tager ansvar for din egen beskyttelse.

Men, tager du ansvar for din egen beskyttelse? - for det er præcist derfor jeg skriver, at ”du skal beskytte dig selv mod mennesker der vil stjæle din energi”.

For det vil mennesker og situationer gøre, hvis ikke du har en kode på dig selv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Du skal simpelthen selv tage kontrollen over, hvem og hvad der får lov at komme helt ind og påvirke dig.

Hvordan gør du det, spørger du måske?

Det gør du ved at blive kræsen. Du skal udvikle en kræsen tilgang til, hvad og hvem du lukker helt ind.

Det er med andre ord kun de mennesker og situationer som du tillader adgang, der kan påvirke dig.

Hvis du lukker alt shit indenfor.

Altså mennesker, holdninger, ord, handlinger og situationer, så er der en banegård kørende indeni dig.

Det eneste du ikke kan høre, det er dig selv og din tro på dig selv og det du gør.

Du får med andre det liv du tillader.

Tillader du shit, får du shit.

Tillader du kun kærlighed og lethed, får du dét.

Tillad derfor kun mennesker og handlinger i dit liv, som gavner dig og den du gerne vil være.

Vælg kræsent og klogt, hvem og hvad der skal have lov at fylde i dit hoved.

Det der fylder i dit hoved, det tager tid fra det der virkeligt betyder noget.

Tid med farmor, søster, hesten, veninderne, far.

Den tid du bruger på at bekymre dig om andres meninger, og den tid du bruger på ar være ked af en andens holdning og handling, den tid er spildt.

Den tid du bruger på at rydde op efter alt det shit du tillader og inviterer ind i dit inderste, den tid kan du bruge på og sammen med dem du elsker i stedet.

Hvad vælger du ?

Kh Anja

Følg mig på Facebook her, og Instagram her. Eller bliv en del af min Facebook-gruppe her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner