Diarado vinder 70-dages HLP i Tyskland

17-11-2008 13:35
Avl
Helt suverænt har den danskavlede holstenerfløjhingst Diarado vundet den tyske 70-dages hingstematerialprøve i Schlieckau med en totalscore på 150,57 point

I den forgangne weekend vandt hingsten Diarado e. Diamant de Semilly / Corrado I den 70 dages hingstematerialprøve i Schlieckau, Tyskland. Hingsten blev ved holstenerkåringen i Neumünster 2007 kåret som fløjhingst og over auktionen erhvervet af Paul Schockemöhle, Joop van Uytert og Holsteiner Verband. Hingstens samlede score på 150,57 er ikke blevet opnået af nogen hingste i flere år. Hingsten opnåede 144,01 point i springdiciplinen og 138,42 point i dressur. Den høstede hos dommerne to 10-taller i løsspringing og 10 og 9,5 for springning under rytter. Materialprøvens bedste dressurhingst blev Floriscount e. Florencio / Donnerhall med 147,79 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner