Danskere til placering i udlandet

23-01-2016 10:12

Flere danske springryttere er i denne weekend ude og repræsentere Danmark ved internationale stævner. Der er en del ryttere i Schwerin i Tyskland samt et par stykker i Drachten i Holland 

Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson-Carey med Quidam's Flower

I går samt torsdag var der en del danskere til start ved springstævnet i Schwerin, Tyskland. Det blev da også til placeringer for de danske ryttere. Springrytter Benedikte Rie Truelsen med den røde 14-årige hoppe Qunnie blev placeret som nr. 13 i CSI* 125cm, der blev afholdt torsdag. Karina Leichle med Toftehøjs Camara e. Carmague/Andiamo (opdr. Berit Jensen) blev også torsdag placeret som nummer 10 i Youngster Tour 130cm for 8-års heste.

Fredag blev danske Georgia Timmermann med hoppen San Greal H e. Solos Landtinus/Lucky Light (opdr. Birthe og Poul Holfelt) placeret som nummer 6 i CSI* 130cm. I går blev Jennifer Fogh Pedersen med Blind Date 31 e. Sandro Boy/Concept (opdr. Finn Hansen) nummer 12 i Youngster Tour 125cm for 7-års heste. Linnea Ericsson-Carey med Quidam's Flower e. Quidam's Rubin/Nurzeus (opdr. Jan Sprehe) blev placeret som nummer 12 i Longines Rnaking Big Tour CSI** 145cm. 

I løbet af weekenden vil danskerne fortsat konkurrere i både Tyskland og Holland. Liveresultater kan følges via disse link: Schwerin, Tyskand - Drachten, Holland.  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner