– Device er en labrador skjult i en hestekrop

20-04-2026 21:13

Den 6-årige palominovallak Kjærgaards Device er ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com. En alsidig hest med et blidt sind, god ridelighed og potentiale i både dressur og spring leder nu efter sin nye bedste ven

Copyright Ridehesten.com
Ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com er den 6-årige vallak Kjærgaards Device. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 6-årige palominovallak Kjærgaards Device er i denne uge ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com. Den 165 cm høje vallak efter De L'Or med Heimdals Happy Hero som morfar har allerede vist sit potentiale som en alsidig hest med både gode gangarter, springkapacitet og et særdeles imødekommende temperament. 

Device beskrives af nuværende ejer, Anja, som en ægte allround-hest, der både kan begå sig på dressurbanen, i springning og på tur. Han er let at håndtere i hverdagen, går uden problemer i trailer og trives i flok. Samtidig har han vist fine takter til stævne, hvor han som 4-års opnåede placeringer i dressur. 

Device er en labrador skjult i en hestekrop. Et virkelig blidt væsen med en kæmpe kærlighed for mad og ros, hvilket gør det muligt at få ham til at gøre næsten alt, hvad man beder ham om, forklarer nuværende ejer Anja. 

Hans rolige og samarbejdsvillige tilgang gør ham til en behagelig hest at arbejde med, også selvom han samtidig er sensitiv og opmærksom under rytter:

I og med at han er så blid af sind, gør det ham også til en lidt sensitiv hest at ride, men uden at man behøver at skulle sidde og bekymre sig for, om han nu springer i luften. Han er super cool overfor nye ting og har altid ja-hatten på, når der arbejdes, forklarer Anja. 

Copyright Ridehesten.com
Device beskrives af nuværende ejer som en sand kammerat både på banen og i naturen. Foto: Privat

Netop kombinationen af hans temperament og alsidighed er med til at gøre ham til en attraktiv hest for mange ryttere, og beskrives af Anja som en allround-hest med hele pakken, med kapacitet i både spring og dressur, og så er han samtidig en rigtig kammerat på tur. 

I hverdagen viser Device også en tydelig personlighed, både på folden og i træningen. Han er social og retfærdig i flokken, både overfor sine menneske- og hestevenner:

Nyheden fortsætter efter annoncen

På folden er han lidt den svages beskytter, hvor han ikke er bleg for at gå imellem føreren, hvis de er lidt efter de andre heste, forklarer Anja. 

Device er en hest, der virkelig drives og motiveres af ros, og han udvikler sig tydeligt i takt med, at samarbejdet mellem ham og hans rytter styrkes: 

Det er tydeligt at mærke, hvordan han nærmest vokser, når han får ros for det, han gør. Han forsøger altid at gøre det igen, for han vil gerne gøre sin rytter tilfreds.

Copyright Ridehesten.com
Nu leder Device efter sin nye bedste ven, der kan udnytte hans potentiale og give ham alt den tid, han fortjener. Foto: Privat

Under rytter beskrives han som let og velgående, både i dressuren og på springbanen, hvor han giver sin rytter en tryg og god oplevelse. Det har derfor heller ikke været nemt for Anja at erkende, at Device nu skal finde sin nye bedste ven: 

Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke har tiden til at give ham alt den opmærksomhed, som han fortjener. Jeg før ikke helt den der "her hører jeg hjemme"-følelse, når jeg sidder på ham, og den følelse synes jeg, at man skal have. 

Derfor er ønsket nu at finde et hjem, hvor Device kan få fuldt fokus og forsætte sin udvikling med sin nye bedste ven. 

Se annoncen her.

Fakta
Skal din salgshest på forsiden af Ridehesten.com?

Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com. 

Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.

Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest. 

Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.

Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.

Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.

Pris: 1250 kr. inklusiv moms.

Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner